Ukraines officielle Twitter-konto går i flæsket på Rusland

Ukraines officielle Twitter-konto går i flæsket på Rusland
En kvindelig deltager ved en pro-ukrainsk demonstration. (Foto: Alexi Rosenfeld/Getty Images)

Imens det ukrainske militær kæmper mod de invaderende tropper fra Rusland, gør landets officielle Twitter-konto sit for at presse Putin på sociale medier.

De seneste dage har profilen ikke lagt fingre imellem, hvilket torsdag kulminerede i et billede af Adolf Hitler, der kærtegner en lille Putins kind.

Billedet blev fulgt op af en kommentar, som slog alvoren fast for alle, der troede, at billedet blot var en sarkastisk stilpille:

»Dette er ikke et meme, det er din og vores virkelighed lige nu«.

Den ukrainske konto har de seneste dage brugt sin tilstedeværelse på Twitter til at udbrede hashtags, der kan hjælpe i krigen, og links til organisationer, der på den ene eller anden måde hjælper landet og dets militær.

I går blev en såkaldt Twitter-storm også sat i søen, hvor brugere blev opfordret til at gøre opmærksom på de russiske aggressioner.

Samtidig gøres der også opmærksomheden på vigtigheden af at verificere indhold som videoer og billeder, før man deler dem på sociale medier.

Dette skyldes ikke mindst, Rusland forventes bevidst at sprede disinformation og propaganda som et digitalt led i krigen mod Ukraine og for at skabe forvirring online.

I løbet af torsdag aften opfordrede den officielle kanal desuden til, at Rusland blev fjernet fra sociale medier i vesten.

»De bør ikke have lov til at bruge disse platforme til at promovere dem selv, imens de brutalt dræber det ukrainske folk«, lød det i et opslag, imens Twitters officielle profil og tjenestens supportkonto blev tagget.

Twitter har endnu ikke kommenteret på opfordringen.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af