Azealia Banks forsvarer Cara Delevingne efter video med Megan Thee Stallion: »Cara er ikke besat af sorte kvinder«

Azealia Banks forsvarer Cara Delevingne efter video med Megan Thee Stallion: »Cara er ikke besat af sorte kvinder«
Azealia Banks. (Foto: Tim P. Whitby/Getty Images)

Efter flere akavede videoer af Cara Delevingne og Megan Thee Stallion, der har skabt kontrovers online, er Azealia Banks kommet modellen og skuespillerinden til undsættelse.

Det sker i en længere tråd på Twitter, efter Delevingne er blevet kritiseret for at hænge i hælene på sorte kvinder.

Her skriver Banks, at »Cara er ikke besat af sorte kvinder«, men at hun derimod selv er blevet udnyttet af falske venner, de britiske medier og sågar hendes egen søster.

Ifølge Banks har Caras søster, Poppy, tilsyneladende bagtalt sin lillesøster i sådan en grad, at skuespillerinden følte sig udstødt og alene i fire år.

Det var her, hvor den umage duo efter sigende blev så gode venner, at Banks endte med at skjule Delevingne i sin lejlighed, så de kunne sove ordentligt, få noget at spise, klæde sig ud som havfruer og ryge joints.

Samtidig langer Banks også ud efter medierne, der har jagtet Delevingne for saftige historier, imens Megan Thee Stallion også får noget af en bredside rettet mod sig.

Her lyder det, at rapperen ingen anstændighed har, og at hun i øvrigt har brug for en næseoperation.

Megan Thee Stallion har endnu ikke kommenteret på Azealia Banks’ udfald.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af