Google troller iPhone med Drakes sang om grønne sms’er

Google troller iPhone med Drakes sang om grønne sms’er
Drake. (Foto: Amy Sussman/Getty Images)

Du kender det nok godt: Du griber din iPhone og sender en sms afsted, men til din store gru bliver tekstboblen grøn i stedet for blå.

Farven indikerer, at modtageren ikke har en telefon fra Apple, men derimod benytter sig af en Android (eller et andet styresystem, som ikke understøtter iMessages).

Det har længe skabt problemer mellem Google og Apple, for førstnævnte mener, at iPhone-firmaet nægter at hjælpe deres brugere ved at implementere en teknologi kaldt Rich Communication Service (RCS), der skal gøre beskeder mere dynamiske, uanset hvilken platform man bruger.

Og dén rivalisering resulterer nu i lidt drilsk stemning takket være Drakes nye sang ‘Texts Go Green’.

I en video, som Android har lagt på Twitter, bruger de sangen til at skyde med skarpt efter Apple og indikere, at hvis bare de ville, kunne de sagtens løse problemet med grønne sms’er.

Problemet er velkendt for Apple-fans, for den grønne farve betyder, at modtagerens telefon kun understøtter helt almindelige sms’er, som man ikke kan reagere på, og som ikke kan bruges til gruppechats.

Man kan altså ikke få det fulde udbytte af en samtale med folk, hvis de benytter sig af Apples mange dynamiske funktioner og reaktioner, som iMessage giver mulighed for.

Det kan dog også betyde, at nummeret er blevet blokeret, hvilket er tilfældet i Drakes sang, hvor han synger om at skære en giftig person ud af sit liv med teksten: »Texts go green, it hits a little different, don’t it?«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af