Kim Kardashian skyder med skarpt efter trolls online: »Det er bare så forkert«

Kim Kardashian skyder med skarpt efter trolls online: »Det er bare så forkert«
Kim Kardashian. (Foto: Axelle/Bauer-Griffin/Getty Images)

Kim Kardashian har brugt størstedelen af sit liv midt i rampelyset, og hun er derfor vant til at få hele sit liv endevendt af fans, fjender og alle dem midt imellem.

Det har dog ikke gjort det nemmere at skulle finde sig i folk, der konstant lufter deres holdninger om hende online, hvilket hun gav udtryk for i sæsonfinalen af ‘The Kardashians’, skriver Vogue.

Her følger serien Kim og søsteren Khloé, da de snakker om deres offentlige liv, og hvordan Khloé føler sig urimeligt dømt og kritiseret af brugere på sociale medier.

Diskussionen ramte tilsyneladende en nerve hos Kim, for i en senere scene kigger hun direkte ind i kameraet og harcelerer mod internettets kritiske røster:

»Ved du hvad? Alle I fucking trolls på internettet, som får Khloé til at have det så skidt med sig selv, jeg finder hver og én af jer og… truer jer ikke på tv, men det er forkert. Det er bare så forkert«, sagde hun om folks opførsel online.

Kim Kardashian har selv været en del i vælten den seneste tid, dog under lidt mere glade omstændigheder, da hun har brugt ‘The Kardashians’ til at åbne op om forholdet til Pete Davidson.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af