Sam Smith bliver konstant bandlyst på datingapps

Sam Smith bliver konstant bandlyst på datingapps
Sam Smith. (Foto: PR)

Det er ikke nemt at være popstjerne og samtidig finde sit livs kærlighed.

Det må Sam Smith sande, efter datingsapp som Tinder og Hinge bliver ved med at slette sangerens profiler, fordi firmaerne tror, at de er en catfish.

»Jeg var på Tinder engang, men jeg tror faktisk, jeg blev slettet. Jeg blev suspenderet på Hinge, fordi de var overbeviste om, at jeg ikke var mig«, siger de til ET Canada.

Som Paper bemærker, er det ikke første gang, at Smith har haft disse problemer.

Det samme skete i 2020, hvor Hinge måtte undskylde offentligt, imens de tilbød at verificere sangerens profil, så der ikke var tvivl om, at Smith faktisk stod bag kontoen.

Det tilbud tog kunstneren tilsyneladende ikke imod, hvilket nu altså får konsekvenser igen, igen.

Heldigvis har Smith andre ting at fokusere på, når de står klar med deres næste album den 27. januar, hvor ‘Gloria’ lanceres, hvilket samtidig følges op med en koncert på dansk jord i april.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af