Musikfestivaler har for de flestes vedkommende påtaget sig en særlig rolle som drivkraft i at gavne og støtte upcoming bands og undergrundskultur. Det har givet musikbranchen platforme at agere på og dermed relativt unikke kår frem for andre brancher.
I takt med at koncerter er blevet begivenheder, vi også oplever gennem vores smartphones, drejer etablerede danske festivaler fokus også deres fokus over på teknologi og digitalisering. Spot Festival gør det med deres endagsprogram Spot Interactive, og Sónar gør det under titlen Music, Creativity & Technology. Roskilde Festival er igen i år rugekasse for teknologiske gør-det-selv-projekter, og Trailerpark Festival introducerer til august også et interaktivt spor, de kalder I/O.
Modellen er tydeligt inspireret af den amerikanske film- og musikfestival South by Southwest, der allerede i 1994 indførte det digitale spor Interactive med det formål at inkorporere kreativ teknologi i festivalens dna. Festivalen er siden blev et årligt nøglepunkt for ny og banebrydende teknologi og en afgørende mulighed for at få den nødvendige opmærksomhed til et gennembrud i branchen for startup-virksomheder. SXSW, som festivalen også kaldes, har medvirket til at forme succesen for blandt andre Twitter og Airbnb. Den er ligeledes blevet anledning til at lancere nye produkter og tjenester, som det for eksempel har været tilfældet med iPad 2, FourSquare og Uber.
Der er med andre ord slet ingen tvivl om, at SXSW har haft umådeligt stor succes med at satse på teknologi og digitalisering. Men om konceptet overhovedet kan overføres til danske festivaler, og om vi har kapaciteten til at etablere noget lignende, er straks sværere at gisne om.
Der er stensikkert potentiale for et øget fokus på teknologi for danske festivaler. Der er heller ingen tvivl om, at emnet får mere og mere spalteplads i medierne og bliver behandlet på en mere brugerorienteret måde end tidligere – inklusive her i Soundvenue, hvor vi også har bevæget os ind på tech-området.
Fokus på teknologi kan netop være med til at fordre en kreativ udvikling i miljøerne og opfordre til samarbejder på tværs af innovative brancher. Og hvad tech-branchen i Danmark mangler i muskelkraft, vejer festivalerne måske op med i form af unikke laboratoriefaciliteter. Der er mulighed for at prøve nye teknologier af og tage ved lære af forbrugsmønstre i helt stor skala. Samtidig kan det være en måde for startup-miljøerne og cutting edge-teknologi, at nå nye, kritiske målgrupper, der i deres daglige liv ikke tænker over teknologien, der omslutter og forbinder dem. På den måde har festivalerne en unik mulighed for at blive en af de drivende kræfter i den teknologiske udvikling, hvis de har evnerne til at præsentere området som den fascinerende og samtidig naturlige del af vores hverdag, det er.
Det kræver, at festivalerne undlader at skele for meget til SXSW. For på hjemmefronten har vi historisk set haft umådeligt få stjernestunder på den teknologiske verdensscene. Så få, at de danske festivalers teknologipendanter risikerer at komme til at ligne fremlæggelser af fysikprojekter i skolens idrætshal ved siden af de store udenlandske. Vi har ikke nogen Silicon Valley og meget få risikovillige investorer til at bakke de gode ideer op. Overordnet set, kan man godt frygte, at der bliver så meget rift om pladsen i bassinet, at nogle uundgåeligt må gå ned med flaget. Forhåbentlig kan folkene bag udtænke unikke koncepter, der trækker i en anden retning og udnytter de muligheder for at lade teknologien indgå i de rammer, danske festivaler skaber.
Læs også: Kommentar: Vil det ultravoldelige computerspil ‘Hatred’ gøre ubodelig skade på spilindustrien?