90’erne genoplivet: It-sikkerhedsfirmaet SPAMfighter, internetudbyderen cybernet.dk, investorportalen Euroinvestor, iværksætterportalen Amino, regnskabsprogrammet Dinero. Og internetportalen Jubii, selvfølgelig. Siden 1993 har Martin Thorborg været involveret i godt 25 it-virksomheder. Serieiværksætter, kalder han da også sig selv. Han var med, da it-branchen buldrede derudaf i 90’erne, og han var med, da dot com-boblen til sidst var så spændt, at den bristede.
Hvordan var miljøet i it-branchen i 90’erne?
»Jeg kom ind i branchen i 1993, og der var den modsat i dag, hvor det er it-alting, it-ikke-særlig-meget. Den var meget nørdet. De fleste, der arbejdede i it-branchen, elskede computere. Computeren var målet. Og det gjorde, at alting var afsindigt dyrt. Hvis du skulle have to Mbit/s i 1995, hvor vi startede Danmarks første kommercielle internetudbyder, så kostede det voldsomt meget. Det er cirka den hastighed, din telefon kører på, hvis den har rigtig dårlig båndbredde i dag. På et tidspunkt var der en gut, der syntes, det var en god idé at downloade en Rolling Stones-koncert. Det lagde hele den nordeuropæiske båndbredde ned«.
»Folk syntes, adgang til internettet var enormt spændende, men de vidste ikke rigtig, hvad de skulle bruge det til. Da vi startede Jubii op i juli 1995, var der omkring 200 danske websites. Men allerede, da vi nåede nytår, var antallet steget til 2.000. Stille og roligt begyndte det at gå fremad, men også hele tiden med en vis skepsis. I 1998 var der en chefredaktør for en stor dansk avis, der var ude og sige, at nu gik det der internet snart over, og så kunne man normalisere tingene igen. Der var mange, der troede, at internettet var lidt ligesom smækbukser. Så gik man med dem i et halvt år, og så holdt man op med det og skiftede til low waist. Men i år 2000 var vi helt oppe på at have to millioner unikke danskere på besøg hver uge hos Jubii, og det blev anset som et medie. Vi havde 18 mand i redaktionen, der sad og skrev om sport, erotik og nyheder«.
Hvorfor troede du så meget på internettet?
»Jeg fulgte med i, hvad der skete i USA, og det var jeg meget imponeret over. Jeg tænkte, at det der med at sende elektronisk post over hele verden, det er smart. Det lyder sjovt i dag, men første gang, jeg gjorde det, der sendte jeg en besked til Australien. Det tog 14 timer at sende det derover. Inden for 24 timer havde jeg fået svar. Og det kostede ikke fem flade ører. Det var altså ret vildt, og jeg syntes egentlig ikke, man behøvede være særlig visionær for at tro på det«.
»Og så var der jo den grafiske del med pornoen – og det bliver folk ikke trætte af. Tænk på, hvor meget af den teknologiske udvikling, det har drevet. Det er dem, der har opfundet streaming-video, og det er dem, der har opfundet betaling på nettet. De har jo opfundet halvdelen af den motorvej, vi kører på i dag, hvis vi skal sige det lidt firkantet«.
Hummere, Aqua og et tab på en million dollar
I slut-90’erne havde det meste af verden fået øjnene op for, at der var noget med det internet. Ikke mindst, at der var penge i det – og generelt alt, der var it- eller teknologirelateret. Firmaer som amerikanske Yahoo! blev børsnoterede og vurderet til at være flere millioner af dollars værd.
»Det var virkelig crazy tider. På et tidspunkt skulle jeg holde et møde, så jeg bad vores kok om at sørge for, der var noget ordentligt mad. Det, jeg mente, var, at han skulle tage lidt fra på buffeten. Men han fik fløjet 100 levende hummere ind fra Maine. Det kostede 20-25.000 kroner. Vi holdt de vildeste fester. Vi havde Aqua og Shu-bi-dua, der spillede på Oslofærgen til vores julefrokost, det kostede en kvart million, men hvad fanden, den skulle have fuld skrue. Det var en enormt skæg tid, men også lidt hårdt for leveren«.
»Men så pludselig sagde det kapow, og så gik gassen ud af ballonen. Så kom nedturen. Jeg var i Las Vegas og havde taget 100 dollars med til roulettebordet. Da de var tabt, gik jeg op på mit værelse, åbnede nettet og så, at jeg havde tabt en million dollars på aktier, mens jeg havde siddet der. Det var helt surrealistisk. Hos Jubii havde vi aldrig rigtig lånt penge, men vores store kunder gik konkurs, så vi mistede alligevel 40 procent af vores omsætning på en måned. Det styrtdykkede. Det var så forfærdeligt, og vi følte egentlig også, at det var lidt uretfærdigt, for vi havde jo tjent vores egne penge«.
»Det sjove var, at vi jo egentlig alle sammen var enige om, at internettet nok stadig skulle vise sit potentiale. Men det var gået for stærkt. De forventninger, der var til, hvad internettet skulle kunne på kort bane var urealistiske. Infrastrukturen var der simpelthen ikke«.
Unicorns med røv i bukserne
Martin Thorborg og Jubii endte med at komme gennem uden fyringer og et salg til Lycos Europe i 2000 mod aktier for en lille milliard kroner. Tiden efter it-boblen var med Martin Thorborgs ord »lidt ligesom at tage en oprydning efter en fest«. Men stille og roligt vendte det igen, og i dag står vi faktisk i en situation, der minder en smule om dengang, hvor boblen var på sit højeste. Listen over start-ups, der er værdisat til over en milliard dollars – de såkaldte unicorns – stiger dag for dag.
Martin Thorborg har– udover sit engagement i flere virksomheder – livligt gang i en ugentligt opdateret YouTube-vlog, hvor han ikke lægger fingre imellem.
Hvad tænker du om den nuværende situation?
»Den er sammenlignelig med dengang, men med den forskel, at internettet rent faktisk leverer nu. Dengang kunne man ikke indfri forventningerne, og skeptikerne begyndte at tvivle på, om der rent faktisk ville være de indtjeningsmuligheder, man regnede med. I dag er der lidt mere røv i bukserne. Der er selskaber, der kan tjene alvorligt mange penge. Google, Facebook. Men jeg kan alligevel godt blive nervøs. Ikke for at der kommer den samme depression igen, men om alle de her selskaber ender med at blive så meget værd, det er godt nok noget af en lodseddel«.
»Det er jo nærmest også blevet sådan, at hvis ikke en start-up bliver en unicorn inden for nogle måneder, så er det lidt taberagtigt. Er det sundt? Det tror jeg ikke. Men der er bare så sindssygt mange penge på det her marked og ikke lige så mange gode ideer. Og så får nogle skøre ting funding indimellem. Der kommer helt sikkert en reaktion, men hvor dyb, det må tiden vise«.
Tjek hele vores tema – 90’erne genoplivet – HER.