Square Enix havde inviteret til ‘kom og se hvad vi laver’-event i Stockholm. Turen derop skulle vise sig ikke kun at være en smuttur på små tusind kilometer med fly og tog, men også en rejse tilbage i tiden. Oplevelsen sendte med det samme mine tanker tilbage til både de første ‘Deus Ex’-spil: En af de bedste spiloplevelser jeg nogensinde har haft – og et at af de få spil jeg nyder at genbesøge med års mellemrum.
‘Deus Ex’ er et af de bedste og vigtigste spil nogensinde, og efterfølgerne har med skiftende held famlet efter den samme højpotente blanding af dialog, action, stealth og fængende univers, som gjorde startskuddet på serien til noget helt særligt. Derfor var det med en vis bæven og høje forventninger, jeg tog imod tilbuddet om et tidligt kig på Square Enix’ nye bud på en installation i ‘Deus Ex’-serien.
Samme gode takter som tidligere
Vi startede oplevelsen med at blive kastet ind i ‘Mankind Divided’s første bane, Dubai, som også tjente formålet som obligatorisk – omend ret unødvendig – tutorial-bane. Spillet fungerer helt ligesom ‘Human Revolution’, det vil sige som langt de fleste andre first person shooter-titler, men med et par ekstra bells’n’whistles. Der er skydevåben, nedtagninger og hacking i et tjeneligt mix, som umiddelbart er set før. Hvis du bliver opdaget af en soldat eller et overvågningskamera kommer en hob af fjender stormende og man er hensat til en omgang duk-og-skyd, indtil der er arbejdsro igen.
Efterfølgende fik vi lov at lege rundt i en af spillets senere baner, Golem City, hvor der tydeligvis var kommet lidt mere kød på plottet samtidig med at næsten alle våben og augmentations låst op. Augmentations er ‘Deus Ex’’ centrale element. I rollen som Adam Jensen fungerer man som et mix mellem RoboCop, Judge Dredd og James Bond, en biomekanisk opgraderet supersoldat og/eller hemmelig agent, alt efter hvad man vælger undervejs i spillet.
Valg spiller nemlig en helt central rolle i spillet og dets narrativ. Uden at være et rigtigt sandbox-spil er ‘Deus Ex’-spillene åbne narrativer hvor man, ud fra hvor mange spor, historier og hemmelig papirer man finder, skal navigere imellem forskellige personer og (hemmelige) organisationers dystre dagsordener – man ved aldrig helt, hvem der taler sandt og hvem der manipulerer agendaen.
Særligt i Golem City, hvor tøjlerne blev sluppet lidt og der var en del mindre holden i hånd end i Dubai (som retfærdigvis også fungerede som tutorial), begyndte spillet at finde de takter som gjorde ‘Human Revolution’ til et ret overraskende hit, da det udkom i 2011. Man fandt lynhurtigt ind i en rytme af at analysere vagternes patruljemønstre samtidig med at man nysgerrigt spejdede efter noter, hemmelige gange eller computerterminaler, der kunne hackes for at afsløre flere spin på den allerede temmelig krøllede historie.
Rørende historie
Historien er kimen i ‘Deus Ex’-spillene og her følte jeg desværre lidt, at demoen trådte et par dansetrin udenfor taktarten. Historien blev hurtigt slået an undervejs i traileren, vi startede dagen ud med. De bioniske mennesker og de almindelige er efter hændelserne i ‘Human Revolution’ havnet i en borgerkrigs-lignende situation, der narrativt trækker veksler på både nazismen og i særdeleshed apartheid-styret.
Det er effektivt, skræmmende og hjerteskærende på samme tid, når kameraet klipper imellem politiske dundertaler for og i mod den nye ”biologiske” generation, og portrætteringer af et individer på begge sider af konflikten gøre favntag med de store spørgsmål om hvorvidt kærlighed, familie og loyalitet kan krydse den voksende kløft mellem de to politiske poler. Plottet i spillet virker vigtigt.
Derfor føltes banerne vægtning af skydetelts-sektionerne lidt som et benspænd mellem de spændende og velspillede dialog-scener. Det kan både være et grundlæggende designvalg i spillet, som i så fald vil trække en hel del ned i min personlige vurdering af det, eller det kan være man havde valgt baner til previewet som fokuserede på actiondelen, hvilket ville være tilforladeligt.
Fundamentet til noget stort
‘Deus Ex’-spillene har altid – og det nyeste skud på stammen ser ikke ud til at være nogen undtagelse – fungeret bedst, når man klikkede med stemningen og historiefortællingen. En to-timers demo-fremvisning kan være lidt utaknemmelig i forhold til et så narrativt drevet format, men de guldkorn der dryssede ud mellem skudhullerne, var velskrevne, spændende og tilpas sølvpapirshat-agtige til, at man fik lyst til at grave rundt i alle skabe og skuffer efter hemmelige papirer.
‘Deus Ex Mankind Divided’ slår nogle store brød op hvis de virkelig tør sætte Apartheid-/nazi-narrativet i hovedsædet. Hvorom de nye spils hovedperson, Adam Jensen, er mindre interessant end JC Denton fra start-00’erne, kan den nye historie bliver både spændende, fængende og ikke mindst (desværre) vældig aktuel, hvis den føres igennem. Forfalder Square Enix derimod til (endnu) ‘løb ned ad korridoren og skyd skurkene’-action bliver det nok desværre en middelmådig omgang fremtids-skyderi, til trods for spændende bioniske opgraderinger og et endnu større arsenal end sidst.
‘Deus Ex Mankind Divided’ har potentialet til at blive fremragende og et af årets vigtigste spil. Jeg krydser fingre, og væbner mig med tålmodighed til E3, hvor vi får lov at se mere.
Læs også: Følelsesladet ‘Deus Ex: Mankind Divided’-trailer splitter menneskeheden i to