Da bogen ‘Gennemblødt’ udkom i foråret, var folk oppe på de høje nagler. Menstruation var en ligegyldig kamp og ikke noget, der længere behøvede være til debat eller havde en plads i aktivismen.
Den samme reaktion har Kiran Gandhi mødt i sin aktivisme, der for alvor startede på Londons gader med et par blodige tights sidste år. Men hun kæmper videre og er blandt andet en af de kvindelige aktivister i den svenske tøjkæde Monkis seneste kampagne, som i sig selv har skabt yderligere debat – men mere om det senere.
Da jeg fanger Gandhi til et interview, spørger jeg først, om hun er enig i kritikken. Er menstruation noget, der hører fortidens feministiske kamp til?
»En af de mest effektive måder, man kan få folk til at tie på, er ved at sige, de skal fokusere på andre emner. Det er en oldgammel strategi. Selv i bevægelser som The Civil Rights Movement (kampen for ikke-hvides rettigheder i 60’ernes USA, red.), fik aktivister at vide, at de brugte sin energi forkert og kæmpede de forkerte kampe. Det er en banal og ærgerlig måde at angribe nogens aktivisme«.
Jeg spørger videre, hvor vi så ser udfordringerne i forbindelse med menstruation i nuet?
»I forhold til hvor vi står i dag, kan man jo bare se på de sidste 500 år. I den periode er der kun forekommet tre innovationer: Tampon, bind og kop«, siger hun og griner, før hun fortsætter:
»Vi har sendt folk til månen, vi får en ny iPhone hvert halve år. Vores standarder er bare så lave. Hvert eneste tilbud, der er tilgængeligt for menstruerende personer, har åbenlyse mangler. Mange kan ikke anvende kop grundet komfortproblemer, tamponer er proppede med giftige stoffer, og mange moderne kvinder oplever bind som virkelig ubehagelige. Min oplevelse er, at fraværet af nye, moderne løsninger, skyldes, at folk faktisk ikke tør tale åbent og skamfrit om deres egne kroppe«.
Maratonløbet beviste vigtigheden
I følge Gandhi stammer meget af stigmaet omkring menstruation om vores krav til, at kvinder skal opfylde en seksuel rolle. De dele af den kvindelige krop, som ikke lige handler om at være attraktiv, bliver ofte gemt væk og tysset ned:
»Vi lever stadig i en verden, hvor en stor del af kvinders værdi ligger i deres seksualitet. Vi taler med glæde om deres ansigter, bryster og de elementer af deres kroppe, som gør dem begærede, men vi har ikke lyst til at tale om menstruationen, for det gør dem ikke mere sexede. Det er så uretfærdigt. Hvis man vil tale om kvinder, er vi nødt til at kunne tale om kroppen som en helhed, ikke bare om få, separate dele«.
Kiran Gandhis kampagnevideo for Monki
Da Kiran Gandhi løb The London Marathon med blod ned af lårene var det forsidestof på sladder-sites over hele verden. Hvad tænker hun om beslutningen et år efter, hvor støvet har lagt sig?
»Jeg tog beslutningen, fordi det var det mest behagelige for mig på det tidspunkt under det løb. Jeg vidste godt, det var en radikal handling, men jeg havde virkelig ikke forventet, at det ville gå viralt. Selv om der virkelig blev rettet meget had og væmmelse mod mig i den uge af mit liv, så indser jeg også nu, hvor vigtigt det var for at få startet en samtale. Det viste virkelig, hvor meget arbejde, der stadig er tilbage at gøre, hvis vi skal få elimineret det stigma, som stadig er omkring menstruationen. Hvis nogen havde løbet maraton med snotnæse, var det nok ikke kommet på forsiden af aviser, så beviset på, at samtalen er nødvendig, er vist lige der«.
Kommercialitet og feminisme
Diskussionen, om hvorvidt virksomheder skal spille en rolle i feminisme, er en af de mest sprængfarlige bomber, man kan smide ned i en feministisk debat. Da H&M sidste år lavede en t-shirt med påskriften ‘This is what a feminist looks like’, der viste sig at være syet af underbetalte kvinder i den globale syd, blev en stor del af problemet tydeligt. Taglinen: ‘There is no ethical consumption under capitalism’, blev hurtigt populært.
Der er ikke noget etisk forbrug under kapitalisme. At bringe menstruationsaktivisme ind i Monkis kommercielle univers, er derfor ikke uden hager, som vores artikel i sidste uge også beviste. Ghandi er dog klar i mælet omkring, hvad hun tænker om konflikten:
»Hør her. Jeg har en Master i business fra Harvard og har arbejdet i den kommercielle musikbranche i årevis. Min oplevelse er, at vi lige nu lever i en kapitalistisk struktur. Hvis du melder dig helt ud af det, så kan du ikke være med til at ændre mainstreamkulturen. Så vælger du bare at beskytte dig selv.
Store ændringer sker, når du er i stand til at ændre noget indenfor det paradigme, du lever i. Så hvis vi ser, at brands begynder at forstå, at der er værdi i at være social bevidst og faktisk støtte kvinder og deres komfort, så synes jeg, det er en klog motivation for at opmuntre den slags forandring, vi behøver«, siger hun og uddyber:
»Og jeg oplever faktisk, at brands begynder at se, at deres opgave først og fremmest er at servicere kvinder. Vi ser, hvordan de firmaer, der bruger sin tid på at belære kvinder om, hvordan de bliver mere sexede og mere lækre, eller gemme deres menstruationer mere væk, faktisk ikke er dem, der altid har størst kommercial succes. Så der er begyndt at være et økonomisk incitament til at servicere kvinder bedre og mere konstruktivt«.
Kiran Gandhi er snart aktuel med en ep under kunstneraliasset Madame Gandhi
Men det er ikke bare optur det hele, understreger hun. Vi lever stadig i en verden, hvor penge styrer alt omkring os, og vi skal være på vagt overfor kapitalismen:
»Desværre må vi af og til motivere firmaer til at gøre socialt bevidste ting med økonomisk incitament og ikke bare af deres gode hjerte. Men hvis de to ting kan ende med at være det samme, så er det et best case scenario. Men jeg er udmærket klar over, at mange er uenige i det standpunkt«.
Kiran Gandhi udsender ep’en ‘Voices’ under aliasset Madame Gandhi den 28. oktober. Læs mere om hende på hendes website.
Læs også: Monki fejrer tiårs jubilæum med aktivistiske budskaber – men er det troværdigt?