»Vi laver det fandeme igen«.
Henrik Vibskov liver op i den anden ende af telefonrøret. Vi har snakket lidt om den AW17-kollektion, som han lige har vist under herremodeugen i Paris, og han hentyder til, at han onsdag aften igen genopfører showet under Copenhagen Fashion Week.
Som en af de få etablerede navne har han i mange år holdt fast i at bakke op om modeugen trods et generelt internationalt fokus.
»Det er helt vildt. Hvornår er det, man kan gå på pension? Har du tjekket op på det? Er det 70? Så tager jeg lige et par år mere«.
Han griner jokende, men slår hurtigt fast, at han er glad for at lave det, han laver. Og legesygen eller det kreative udtryk har altid været en vigtig del af Vibskovs design-dna, der tydeligst er blevet foldet ud i hans modeshows, hvor en catwalk ikke bare er et gulv, modellerne skal gå ned ad for at vise noget tøj frem. Det er snarere en del af det totalteater, som han altid skaber omkring sine kollektioner.
»Jeg kalder ikke mig selv kunstner. Du ved, over i New York er alle kunstnere. Hi, I’m an artist… Okay, jamen så er jeg bare designer, altså. Måske er det min Rasmus Modsat, men jeg er jo ikke kunstner. Jeg står ikke og maler, men jeg har måske nogle flydende overgange«, siger han og fortæller, at han siger ja til mange ting som kunstudstillinger og –projekter. Han kan godt lide at komme på glatis.
»Det er også noget med, hvad der gør mig glad og tænder mig og skaber den her lyst, der gør, at jeg kan blive ved? For der er mange år til, at jeg kan gå på pension. Det er også noget med at finde ud af, bliver jeg glad af bare at sidde og lave en vildt fed, rød cardigan, som ikke har nogen historie, men som ville sælge mega godt i Silkeborg? Eller bliver jeg glad af at prøve nogle forskellige veje af og have den passion og lyst til at blive ved?«
Kontrol i et kaotisk samfund
Svaret er vist tydeligt for de fleste, der følger med i Henrik Vibskovs kreationer – også hans AW17-kollektion, som blandt andet er bygget op omkring ekstrem yoga og gamle brætspil. I Paris resulterede det i en catwalk, hvor modellerne gik rundt om nogle deforme yogier, der forsøgte at lave yoga med store pontonlignende aggregater spændt fast på armene, mens det var tøjets mønstre, der lånte grafiske elementer fra brætspil.
»Nogle af nøgleordene har været at kigge på kontrol, hvordan menneskets hjerne prøver at kontrollere. Der er selvfølgelig de store parametre, politik, kultur, religion, men vi prøvede at kigge ind nogle lidt mere personlige ting. Hvordan mennesker prøver at kontrollere sig selv«, fortæller Vibskov.
»Det er ret tydeligt i sport, hvordan alle har gang i at gå ekstreme veje – at skulle gennemføre Iron Man, alle skal løbe maraton. Det handler også om at skulle kontrollere sig selv i en verden, der måske til tider føles lidt ude af kontrol. Eller man har ikke styr på, hvad der er rigtigt, hvad der er konspirationer eller fake«.
Det er også en kollektion, der i farver og mønstre igen skruer op for Vibskovs særlige dna’er efter et par mere nedtonede kollektioner. Detaljegraden er i top i både syninger, snit og materialevalg, hvor denim blandt andet virker til at spille en større rolle end i de seneste kollektioner.
Er det vigtigt for dig blot at prikke til nogle ting eller vil du have en skarp holdning til det?
»Vi sidder med rigtig mange projekter og skal hele tiden finde et omdrejningspunkt og søge noget inspiration. Vi skal for eksempel skabe en masse artwork til strik, så for mig er det en søgen efter noget. Hvad sker der med verden? Det er jo bare en lille brik og ikke nogen stor overordnet politisk holdning. Det er mere en spejling af vores samfund og prikke lidt til det. Hvorfor søger individet at kontrollere sig selv i større og større grad? Er det fordi, at der er usikkerhed, eller hvad er det, der sker?«
Hvorfor er det vigtigt at undersøge?
»Jeg kommer fra en skole (Central Saint Martins, red.), hvor man skal kunne forklare, hvorfor man gør noget. Hvorfor skriver du anarkist, hvis du ikke mener det? Hvorfor er den her farve rød? Med det samme, jeg er færdig med et show, så står der også 20 kameraer op i mit næsebor, der spørger, hvad handler det her om?
Så kan jeg sige, jeg har bare set den her fede cardigan, og den tænkte jeg, at jeg ville lave. Og så kan man stå der og være en total papnæse. Det gør det meget nemmere, hvis man har en historie og et omdrejningspunkt«.
»Nogle gange rammer man et eller andet, som er meget tydeligt for beskueren og forståeligt, og andre gange bliver det lidt mere svævende. Denne gang var det måske svært at tydeliggøre kontrol. Træhoveder sidste år var lidt tydeligere i forhold til historien om kommunikation«.
Henrik Vibskov viser sin AW17-kollektion på Østre Gasværk Teater onsdag klokken 21. Læs vores anmeldelse på sitet efterfølgende.
Læs også: I dag starter modeugen: Fem ting vi glæder os til
