Chance The Rapper har haft et ganske vildt døgn. Han kunne offentliggøre, at han som den første uafhængige artist nogensinde skal spille til årets Grammy-uddeling. Oven i hatten kunne han løfte sløret for en ‘Thank You Obama’-kollektion, som han er model for.
I’m a model now. #ThankUObama droppin in like 15 minutes. ThankUObama.us pic.twitter.com/Y7jOHKzRam
— Lil Chano From 79th (@chancetherapper) 2. februar 2017
‘Thank You Obama’ består af t-shirts, hoodies og basketball-trøjer, der med nummeret 44 (Obamas nummer i præsidentrækken) og en stor ørn hylder den nyligt afgåede præsident. Inspirationen kommer fra amerikansk collegekultur og hiphop-apparel med airbrush-print. Der er også shoutouts til Malia og Michelle Obama iblandt.
Kollektionen kunne ikke være en mere helhjertet hyldest. Den er lavet af Joe Freshgoods’, der ligesom Chance og Obama kalder Chicago sin hjemby. Den kan shoppes HER.
Hukommelsen må dog spille Chance et puds. Det er nemlig ikke helt første gang han trækker i modeltøjet. Han var også på plakaten for H&M x Kenzo-samarbejdet sidste år.
Læs også: H&M viser mere af sit Kenzo-samarbejde – Chance the Rapper og Chloë Sevigny er modeller