Der blev serveret juletræsrester i genbrugsbakker og luftet den økologiske designerbomuld til årets Copenhagen Fashion Summit, verdens største event for bæredygtig mode. I Koncerthusets trygge rammer mødtes over 1.000 deltagere i denne uge for at høre 75 talere inspirere til en bedre (mode)verden.
Så hvordan gør man det? Altså forvandler en af verdens mest forurenende industrier? Svaret handler blandt andet om ananasser, kronprinsessen og en åben invitation til Bangladesh.
1. Find nye (og uventede) materialer
Lad os starte blødt op, nemlig med materialerne. Stoffet. Det er både et af de mest håndgribelige og mest uoverskuelige emner, når vi snakker bæredygtig mode. Vi ved efterhånden, at bomuld skal være økologisk, men hvad skal erstatte læder og plastik, som er en stor del af vores garderober?
Der er heldigvis håb. Nysgerrige gæster kunne tjekke en masse nye tiltag ud. Som Bioglitz, verdens første nedbrydelige glimmer-mærke. Normalt bliver glimmer lavet af polyester, en af de helt store syndere bag mikroplast, der efterhånden har sneget sig ind i verdenshave, dyr og mennesker kloden rundt.
Eller Piñatex, der laver ‘læder’ af ananasblade, som ellers bliver smidt ud i høsten. Det bliver brugt til tøj, tasker, sko, møbler, ja, selv bilsæder og har er mere krøllet look over sig. Mærket Econyl genbruger nylon fra lossepladser og havet, som en bunke gamle fiskenet, og forvandler det til gulvtæpper. Og Nova Kaeru bruger overskydende skind fra fødevarer og laver læderprodukter af strudseben, laks, kaiman-maver og verdens største ferskvandsfisk, arapaimaen. Som en russisk journalist begejstret sagde med et skind holdt tæt op til næsen: »Det lugter slet ikke!«
2. Udnyt cool-effekten
De lignede nogen, der burde have deres eget talkshow, som de sad afslappede i sofaen med ternede skjorter, t-shirts og sneakers. Tobia Sloth fra Norse Projects, Jacob Kampp Berliner fra Soulland, David Fischer fra Highsnobiety og Dio Kurazawa fra the Bear Scouts i New York.
De var samlet for blandt andet at svare på, hvordan man gør bæredygtighed cool – især når man står for et cool streetwear-mærke?
»Først og fremmest skal produktet være fantastisk. Vi tager alle tøj på om morgenen for at se godt ud og føle os godt tilpas. Bæredygtighed er en bonus«, sagde Dio Kurazawa.
Tobia Sloth og Jacob Kampp Berliner havde ikke nødvendigvis den perfekte opskrift på, hvordan deres kunder skal overbevises om, at bæredygtighed er den rigtige vej.
»Hvis man fortæller unge, hvad de skal gøre, er det ikke cool. Det skal være mere skjult«, sagde Sloth.
»Det er på vores skuldre at gøre det cool. Vi må finde en måde at råbe op omkring det«, mente Kampp Berliner.
De fortalte begge, at bæredygtighed kan virke uoverskueligt at gå i gang med som firma, men mærkerne er så småt begyndt.
»Vores kunder forventer automatisk, at vores ting bliver lavet i Europa. Nogle af dem vil slet ikke købe det, hvis det ikke er lavet her«, sagde Sloth.
Hos Soulland bliver varerne også produceret i Europa, fragtet med lastbil, og resterne bruges til andre produkter.
»Men det er ikke i vores forretningsplan. Vi begyndte i en subkultur og lavede tøj til vores venner«, sagde Kampp Berliner.
I sofaarrangementet blev der til sidst snakket om, at streetwear er en rollemodelkultur, og svaret måske ligger i at finde de typer fra miljøet, der kan få bæredygtighed til at hænge sammen med cool.
3. Gør branchen gennemsigtig
Et af de største buzzwords var uden tvivl gennemsigtighed. Og nok er transparante accessories tilbage, men i denne sammenhæng handlede det om, hvem der har lavet dit tøj, hvor, hvornår og af hvilket materiale?
Kig på dit eget outfit lige nu. Ved du det?
Sandsynligheden er ikke vanvittig stor. Modebranchen er kendt for at være en lukket fest. Bygget op af hemmeligheder i en absurd og evig konkurrence. Ingen vil afsløre deres metoder eller leverandører, men efter Rana Plaza-tragedien i 2013, hvor en tekstilfabrik kollapsede og dræbte flere end 1.000 mennesker, nytter det ikke noget længere. Nu skal mærkerne åbent vise frem, hvem deres fabrikanter er, så det hurtigt kan tjekkes, om alt er på plads på fabrikkerne. Sikkerhed, sundhed, løn. Alt i produktets vej til dig skal lægges åbent frem.
Men hvorfor? Går vi virkelig ind og tjekker, hvor et mærke får fremstillet deres sko, og hvordan de er fragtet til butikken herhjemme? Måske. Men en sidegevinst er, at gennemsigtighed automatisk får én til at opføre sig bedre. Et nævnt eksempel var Uber – før kunne en taxachauffør være så uhøflig, han ville, men nu kan alle se en chaufførs ratings. Det er ikke skjult længere, og det tvinger én til at opføre sig bedre.
En anden pointe kom fra Orsola de Castro, creative director i Fashion Revolution:
»Vi kan ikke fikse det, vi ikke kan se«, sagde hun, mens hendes sidemand og ubestridt publikumsfavorit, Mostafiz Uddin, CEO i Bangladesh Apparel Exchange, passioneret sagde: »Jeg har 5.000 medarbejdere, og de kan alle sammen ringe på min mobil. Jeg er gennemsigtig«.
Og derefter inviterede han alle til at besøge sine fabrikker i Bangladesh. Invitationen er hermed givet videre.
4. Tænk i cirkler
David Roberts har fire rejer stående på sit skrivebord. Det har han haft i to år og to måneder.
»Jeg vidste ikke engang, at rejer kunne blive så gamle«, sagde tech-eksperten og fakultetsmedlem i Sillicon Valley-tænketanken, Singularity University.
Roberts rejer lever i en komplet lukket glasbobbel med vand og alger, i et lille økosystem, der går i ring dag efter dag.
»Vi lever i en cirkulær verden, hvor alt, vi gør, påvirker hinanden. Ting forsvinder ikke magisk«.
Med sin rejemetafor adresserede han et af Fashion Summits helt store emner: Cirkler. Hvordan vi i verden ikke kan forurene ét sted (som en tøjfabrik i Asien) og tro, at det ikke påvirker os selv i sidste ende. Luften. Havene. Vi deler det alle sammen. Derfor skal tøjindustrien væk fra den lineære tankegang ved et stykke tøj: Det bliver lavet, det bliver købt, det bliver brugt og smidt ud. Slut. Det kræver alt for meget af jorden. I stedet skal både firmaer og forbrugere tænke samme stykke tøj som en del af en cirkel. Når kærligheden til en kjole er slut, skal den enten genbruges, som den er, upcycles/omdesignes, eller dens fibre skal blive til nyt stof, der bliver til nyt tøj.
Som Roberts sagde, er hele jorden en glasbobbel, og vi er alle guldfisk inde i den.
»Alt bliver nødt til at være cirkulært. Alt andet er at forgifte os selv«.
5. Brug stjernerne
Bæredygtighed er et emne, der har brug for lidt stjernestøv, så alt ikke ender i tekniske detaljer og langhårede ‘lad-os-redde-verden-sammen’-taler. Derfor var både Connie Nielsen, Margrethe Vestager og Kronprinsesse Mary på scenen og kastede glans over showet, men det var især Stella McCartney, den bæredygtige designer-darling, der peppede eventet op. Hun fortalte både om at vokse op med en af verdens mest berømte mænd som far (at kalde sig Stella Martin gennem sin opvækst af netop den grund) og være uperfekt i forsøget på bare at være et godt menneske.
Stella McCartney har altid gået op i bæredygtighed. Altid. Lige fra sin tid på designskolen Central Saint Martins i London (hvor hendes afgangskollektion blev båret af veninderne Kate Moss og Naomi Campbell). Hendes mærke er fri for pels, læder, fjer og andre animalske produkter.
»Det handler ikke engang kun om at slå dyr ihjel i modens navn. Men pels er ikke fashionable. Det er ikke relevant længere«, sagde hun.
For nylig lancerede hun the Glueless Running Sneaker efter halvandet års research. Skoen er komplet limløs, og hele dens top er desuden fuldt nedbrydelig. For to år siden fik hun lavet en vegansk udgave af Adidas-evergreenen Stan Smith, Stella Stan Smith.
»Men hvorfor er alle Stan Smiths ikke veganske?«, spurgte hun, og salen hyldede hende som en rockstjerne.
Læs også: Guide: Seks danske bæredygtige brands du skal kende