FOLKETINGSVALGET ONLINE. Hun er uddannet fra DR Talentholdet, hun har udforsket erotisk litteratur i podcasten ’Knaldperler’, og så er hun morgenvært hos Den Uafhængige.
Lige nu er hun dog mest af alt kendt for være »modig nok til at stille de dumme spørgsmål«, når hun tager politikerne under kærlig behandling i DR’s satireprogram ’Tæt på sandheden’.
Den 30-årige Camilla Boraghi bider sig glædeligt fast i haserne på ministre og sender dem 20 spørgsmål på Twitter, hvis de ignorerer hende, og så er hun ikke bleg for at indrømme, at Pia Kjærsgaard er hashtag-dronningen af Instagram.
Det fortæller hun, da vi fanger hende på telefonen til en snak om den kommende valgkamp, og hvordan den kommer til at løbe af stablen på sociale medier.
Hvordan bruger du sociale medier til at holde dig opdateret på politik – og særligt valgkampen?
»Jeg bruger dem meget til at finde ud af politikernes humør. Jeg kan se, om de er trætte af det hele, eller om de har det helt vildt, og om de er aggressive. Altså, om de har meget energi. Der er altid en forhøjet aktivitet, når de vil et eller andet. Det er selvfølgelig ikke raketvidenskab, men man kan se, når de får blod på tanden«.
»Jeg kigger tit på Rasmus Jarlov og Rasmus Stoklund på Twitter. Jeg kalder det Rasmus Modsat – de er altid efter hinanden, og det bliver kun intensiveret, jo nærmere valgkampen kommer«.
»Twitter er der, hvor politikerne er sure og siger noget, der nærmer sig at være politisk. Instagram er der, hvor man på en akavet måde kan se, hvem de er, eller i hvert fald hvem de prøver at være. Og dét nyder jeg rigtig meget. Det er ren underholdning«.
Hvad er den største udfordring for en gennemsnitsdansker ved at følge valgkampen online?
»Det værste er, at tingene ikke siges imod. At spørgsmål næsten aldrig bliver besvaret, især ikke for almindelige danskere. Politikerne kan komme ud med deres budskaber, uden at der stilles spørgsmål til dem. Og så er det også svært, at tingene ikke bliver faktatjekket«.
Synes du, at medierne burde bruge flere ressourcer på at faktatjekke budskaberne på sociale medier?
»Nej, men der skulle nok bruges flere ressourcer på ikke at tage det så alvorligt, alt det politikerne skriver derinde. Altså, jeg gør det jo også selv, men man skal lade være med at behandle Twitter, som om at platformen er DR eller TV 2«.
»Twitter er jo den digitale udgave af det gamle Grækenland, hvor man mødtes på hjørnet og råbte sine budskaber ud over folkemængden. Og det gør de så også her, men her har de fået ørepropper i, for når folket råber igen, så forsvinder de bare, de logger bare af«.
Hvad synes du om tendensen blandt politikere, der deaktiverer kommentarer på deres opslag eller blokerer profiler?
»Jeg kan da godt forstå, at det er fristende, og jeg har også nogle gange selv lyst til at gøre det. Men jeg har svært ved at forstå, hvor den demokratiske samtale så skal foregå henne, for det er jo ultrademokrati, at alle har adgang til at deltage i debatten. Men hvis de så blokerer svarene, så bliver det jo en demokratisk monolog«.
Kan du udpege én ny tendens, der kommer til at dominere valgkampen online?
»Jeg oplever, at selfies bliver vinklet bedre. Vi startede med fuld boomer-vinkel, hvor der var super meget hage og lille overhoved. Men nu er det som om, at man kan se på Mette Frederiksens seneste selfies, at de er simpelthen blevet bedre til det«.
Er der en politisk tendens online, som giver dig håb for fremtiden?
»Det er fedt, at man kan blive mere interesseret i politik via sociale medier, for det er stærkt underholdende. Men jeg frygter også, at det er en slags dommedag. For hvis det stopper der – altså, at vi kun hører, hvad de siger, på sociale medier – så er vi fortabte«.
»Jeg vil gerne have, at de sociale medier skaber en interesse, så folk søger videre, og det bliver et springbræt. For hvis man bare synes, at politik på sociale medier er mega lol, så stopper det der. Så ender vi med at behandle politikerne som enhver anden ‘Paradise Hotel’-deltager, der er mærkelig på Instagram. Og så er der ikke så meget håb for fremtiden«.
Er den influencer-agtige energi en ny måde at være politiker på, hvor man først og fremmest sælger sig selv, før man sælger sit parti?
»Det tror jeg bestemt. Når man snakker om politik, så snakker man også om, hvem man kan lide. Så jeg kan godt forstå, at politikerne gør det. Det har jeg fuld forståelse for. Men det er lidt noget hejs, for det støjer på en måde«.
»Det går også lidt imod deres oprindelige ærinde, går jeg ud fra, for de er ikke alle sammen blevet politikere for at blive kendte og elskede, men for at bedrive politik og for at fortælle om deres politik. Og det går bare ikke særligt godt, i hvert fald ikke på sociale medier, det gør det altså bare ikke«.
»Og her må jeg så vende tilbage til Rasmus og Rasmus. De står altså smurt ind i mudder, nærmest som en mudderbrydekamp. Det bliver svært at tage seriøst, hvad de siger, for man ser kun, at de bare sviner hinanden til«.
Hvilken rolle ser du meme-profiler som dkpolmemes og morfar.fortaeller spille i valgkampen?
»Jeg tror, at de kan gøre et andet publikum nysgerrige på politik, ligesom vi gør med ‘Tæt på sandheden’. Og så er de jo på en eller anden måde meget gode til at forsimple tingene og faktisk skære alt den støj fra«.
Kan det være problematisk, hvis de forsimpler tingene for meget?
»Ja og nej. Men jeg tror bare ikke, at man kan forvente, at folk gider mere. Altså, har du nogensinde læst et lovforslag? Det er røvkedeligt. Jeg tror, at vi må opgive kampen om, at alle danskere skulle gide det. Så måske er det fint nok, at vi nøjes med en forsimplet udgave«.
Hvilken profil med geniale takes på politik og valgkampen, vil du anbefale, at man følger?
»Min profil er rigtig god. Jeg ved præcis, hvad jeg skal retweete. Og så er jeg sjov. Jeg er god til at lave sjov, når der er noget at lave sjov med, men jeg er også god til at sende 20 spørgsmål til Pelle Dragsted, hvis han skriver noget, som jeg synes, at der mangler at blive stillet spørgsmål ved, så han ikke kan undgå at svare. Så der er lidt af det hele!«
Hvilken profil vil du anbefale, at man blokerer?
»Rasmus og Rasmus. Det er meget humørbetinget, om man kan lide dem, men de støjer enormt meget. De må bare have en virkelig høj skærmtid«.
Hvilken yngre dansk politiker gør det allerbedst online og hvorfor?
»Frederik Vad Nielsen, tidligere formand for Socialdemokratisk Ungdom, på Twitter. Jeg ved godt, at han ikke er fuld, men en gang imellem kunne jeg næsten mistænke ham for at tweete, imens han er. Nogle gange går han helt amok og virker nærmest beruset af diskussionslyst og skyder med skarpt i alle retninger. Det er virkelig en fornøjelse at følge. Og så er han jo også skarp!«
»Og så Pia Kjærsgaard. Jeg ved ikke, om man kan sige, at hun er ung på den måde, men hun er vidunderlig på Instagram, for hun kan det der med hashtags. Det er simpelthen skønt«.
Hvis du skulle give ét tip til en politiker omkring online tilstedeværelse i valgkampen, hvad skulle det så være?
»Børn og dyr er godt. Tag billeder, som kan bruges i memes, men lad for Guds skyld være med at lave memes af dig selv. Selvom man bliver lavet sjov med, så er det godt at blive memet, så lav en masse billeder, hvor du ser lidt skør ud, for så kan du blive memet derudaf!«
Hvis du med et trylleslag kunne ændre én ting online i forbindelse med valgkampen, hvad skulle det så være?
»At politikerne synes, at jeg er en god platform, så de ville snakke med mig frem for at skrive ting hele tiden«.
Er det svært at få politikerne i tale i dit job?
»Puha, det er et svært spørgsmål, men ja, det synes jeg faktisk. Men jeg ved også godt, at det ikke altid er en vindersag, hvis de stiller op hos mig, for det er et meget impulsivt interview. Hvis de formår at give mig modspil, og hvis de formår at være sjove, så det er jo high risk/high reward«.