KOMMENTAR. Nå. Det lykkedes ikke demokraterne med Kamala Harris i spidsen at gaslighte, gatekeepe og girlbosse sig ud af den her.
Donald Trump er fra begyndelsen af næste år tilbage på tronen, og med ham følger formodentlig nogle af verdens værste mennesker med de værste holdninger til både klima, krig og kvinders ret til at bestemme over deres egne kroppe.
Jeg har i den anledning haft en sur smag i munden de seneste to uger ligesom de knap 90 procent af danskerne, der helst havde set Kamala Harris i Det Hvide Hus.
Og der er ikke så meget at gøre ved det. Sådan kan det i hvert fald føles. Men – har jeg erfaret – måske er der noget at gøre alligevel. Eller det havde der været, hvis min kønsidentitet var anderledes.
For noget kunne tyde på, at især kvinder har tænkt sig at tage nogle relativt drastiske midler i brug. Med det mener jeg sex. Eller måske mere nøjagtigt fraværet af sex.
For nylig argumenterede jeg for, at valgkampen og rigtig meget politik i det hele taget nu om dage foregår på internettet.
Det er selvfølgelig en forsimpling. Politik foregår for eksempel også i privatfly og Taylor Swift-fangrupper, men taget i betragtning af, at et gennemsnitligt menneske bruger seks timer online om dagen (og nogle af de minutter vel går til politik), står jeg ved min pointe.
Det er derfor ikke så overraskende, at en ret kraftig og sigende reaktion på valget også har rod i internettet.
Jeg taler her om fænomenet med det korte og interessante navn 4B.
Vibratorer og aflyste dates
4B er en sydkoreansk feministisk bevægelse med de fire kerneprincipper bihon, bichulsan, biyeonae og bisekseu (de fire B’er), hvilket kan oversættes til ingen ægteskab, ingen graviditet, ingen dating og ingen sex med mænd.
Forstået på den måde, at hvis mænd ikke vil tage kvinders rettigheder alvorligt, så vil kvinderne ikke have noget med dem at gøre.
Bevægelsen opstod i løbet af 2010’erne som en slags udspringer fra #MeToo. Vilkår for kvinder i Sydkorea, hvad angår seksuel vold og lønforskelle, er sammenlignet med eksempelvis danske forhold rædderlige.
Det er egentlig ikke, fordi der nødvendigvis er utallige hardcore 4B-tilhængere i Sydkorea, men i dagene efter valget skete der en eksplosion i antallet af søgninger på 4B i USA.
Det er oplagt at forestille sig, at interessen for den mandafvisende politiske bevægelse skyldes, at Donald Trump er en sexistisk overgrebsmand, der egenhændigt har forårsaget afskaffelsen af abort som grundlæggende rettighed i USA.
Amerikanske kvinder som Jada Mevs er i bevægelsens ånd begyndt at opfordre andre til at lære selvforsvar, slette datingapps, stoppe med at tale med mænd, skaffe sig en vibrator og – lidt paradoksalt? – sørge for at benytte prævention.
Better safe than sorry.
»Vi skal sørge for at være bedst muligt forberedt til januar og til årene efter«, siger Jada Mevs til The New York Times.
Andre kvinder har beskrevet, hvordan de som reaktion på valgresultatet har aflyst dates.
Tendensen skyldes selvfølgelig valget af Donald Trump. Den absurd rige kommende præsident er en uomtvisteligt sexistisk overgrebsmand, der egenhændigt har forårsaget afskaffelsen af abort som grundlæggende rettighed i USA.
Hvem, der boller
Et andet udtryk for støtte til bevægelsen er kvinder, som på TikTok barberer deres hår af for at gøre sig selv mindre attraktive for mænd.
»Kamala Harris vandt alligevel, fordi så mange kvinder har fået nok af mænd nu«, lyder det i et andet meme lagt op af en sydkoreansk profil, der erklærer sin støtte til de amerikanske kvinder, som tager de fire B’er på sig.
Der har altid været forskel på, hvordan mænd og kvinder stemmer (så længe der ikke er ligestilling, vil deres interesser ikke være de samme), men noget tyder på, at den forskel vokser.
Det handler naturligvis om alt muligt substantielt og sagligt som løn og grundrettigheder. Men det handler bare også helt vildt meget om noget andet:
Hvem der boller, om de boller, om de har lyst til at bolle mere, og hvem (om nogen) de i øvrigt vil/kan/agter at bolle.
Nogle kvinder, som de ovenstående, går drastisk til værks for at afskære sig fra mænd. De vil vælte patriarkatet ved slet ikke at interagere med det, ved at holde sig i selvvalgt cølibat.
På den anden side mener nogle unge mænd, at feminismen er gået for vidt og føler sig tabt på gulvet.
En række omvandrende kødfigurer, herunder podcasteren Joe Rogan og den fallerede kickbokser Andrew Tate, er blandt deres helte. Begge støtter Donald Trump. Især Tate taler om at behandle kvinder med følelsesmæssig distance. Og at kvinder i øvrigt bør være mænd underlegne. Han har også anklager om både voldtægt og sextrafficking hængende over hovedet. Fed fyr.
Nogle af de pågældende mænd er så – i en sær spejling af hele 4B-tingen med selvvalgt cølibat – i ufrivillig cølibat. Incels bliver de kaldt, selvom det ord er blevet lidt upræcist med tiden.
De organiserer deres egne grupperinger og politiske projekter. Nogle af dem gør faktisk det samme som 4B’erne, når de frasværger sig sex med kvinder og kalder sig #mgtow, der står for men going their own way. Interessant nok har den koreanske 4B-profil ovenover hashtagget #wgtow.
Det er en mærkelig blanding af paralleller og fundamentale forskelle:
Mænd føler sig fravalgt af kvinder og indretter deres politik derefter. På den anden side findes kvinder, der fravælger mænd, fordi deres politiske krav ikke indfries.
To forskellige tragiske måder at isolere sig.
Mere politik, mindre sex
Man kan spørge sig selv, om det overhovedet gør nogen forskel, at nogle kvinder barberer sig skaldede i raseri over valget i USA. Er det ikke bare noget på internettet? Hvad gør ét hashtag fra eller til? Er det ikke bare en døgnflue?
Men jeg tror ikke, det er så simpelt.
Først og fremmest: Nej, de underlæggende kræfter er ikke døgnfluer, de er kommet for at blive. Og som jeg nævnte tidligere, tror jeg, at den politik som bedrives på internettet er vigtig slet og ret, fordi vores liv også i et eller andet omfang foregår på online.
Det politiske apparat hos personer som Andrew Tate, Joe Rogan og andre, der taler direkte til den ensomme og fortrydelige unge mand, har uden tvivl haft en eller anden indvirkning på, hvad unge mænd stemmer. Formodentlig også til at fremmedgøre dem fra andre. Det er en politisk omstændighed, vi stadig må leve med.
Det ville være unfair at sammenligne 4B-bevægelsen eller kvinder, der ønsker fundamentale rettigheder, med mænd, der nærmest føler sig berettiget til, at kvinder uden videre vil have sex med dem.
Andrew Tate er en umådelig spade, som nok mest er motiveret af penge. 4B er en decentral – vel i virkeligheden nærmest #MeToo-lignende – bevægelse. Det må være en fair strategi at holde sig fra dem, man tror vil skade en.
Alligevel er der grund til bekymring. 4B’s strategi med at trække sig helt fra forhold til mænd er ikke ny. Noget lignende fandtes i vid udstrækning i 1960’erne og 70’erne, blandt andet i form af den ‘politiske lesbianisme’ (altså, at det er et valg at være lesbisk), hvilket har en hel masse mærkelig bagage, hvad angår transpersoner.
På samme måde er 4B fra nogle sider blevet beskyldt for at være transekskluderende, fordi det kan være reducerende at dele mænd og kvinder op i, hvem der kan få børn, hvem der ikke kan og så videre og så videre.
Åh, jeg bliver helt træt af at skrive det.
Med fare for at lyde som en midtersøgende tudemikkel: Det er udmattende, at vi står i en situation, hvor den politiske strategi, folk vælger, er at vende sig drastisk og aggressivt væk fra hver sin halvdel af alle mennesker på jorden.
Jeg ville ønske, vi levede i en tid, hvor politik handlede mindre om sex.