INTERVIEW. Rasmus Krabbe Gregersen ved godt, at nogle måske kan slå sig på den retorik, han bruger over for sine følgere på Instagram. For tonen kan godt være hård i videoerne, når han for eksempel taler om deres »fede røv«, »tabervenner« og »sørgelige liv«.
Den 23-årige selvlærte coach ved også godt, at det ikke er alle, der ligesom ham kan stå op hver eneste morgen klokken 05. Især ikke for at gennemføre den morgenrutine, han praktiserer.
»Jeg vågner hver eneste dag som en sur kælling, hvor jeg er i den der skrøbelige mentalitet. Det er den, jeg prøver at smadre hver evig eneste dag. Og det skal man vitterligt gøre hver dag. For ellers tager den overhånd«, siger Rasmus Krabbe Gregersen.
Først drikker han en liter vand med salt og citron i sit hjem lidt uden for Ringsted. Så tager han sin trøje af, går udenfor og optager en video af selv, der tager 50 push-ups, som han poster på sociale medier. Ellers får han sine følgere på den nakke, som han forsøger at holde bred med mange ugentlige timers vægtløftning. Bagefter skriver han en side i sin dagbog om tanker, der potentielt kunne få ham til at tvivle på sig selv. Og til sidst laver han 20 minutters cardio på spinningcyklen i fitness.
Hans filosofi er, at han på den måde udløser en grundfølelse af taknemmelighed og når helt op i de høje lykkefrekevenser. Det kan kun lykkes, mener han, hvis morgenstunden er så ubehagelig som muligt.
»Når du lader snoozeknappen vinde, så er det ikke dig, der vinder. Og du skal sejre«, siger Rasmus Krabbe Gregersen.
Sin viden får han primært fra podcasts og forskellige profiler på sociale medier, der også er hans egen arbejdsplads. Når han er færdig med morgenrutinen, sætter han sig nemlig ned for at udvikle content og coachingprogrammer til andre unge mænd, der skal få dem til at tage ansvar for deres tilværelse gennem streng disciplin og kontrol.
Det er her, at han nogle gange tordner mod sine følgeres »fede røv«. Og det er også her, at han som en af de første danskere er blevet en del af en håndfuld af unge mænd, der med samme retorik prædiker en lignende livsstil på internettet.
Typisk opvejer de for den ellers overvejende kritiske tone i hinandens kommentarspor med ild-emojis og opfordringer til at lave mere indhold. Et par klik hurtigt give adgang til den lille, men tilsyneladende voksende skare af profiler.
I deres verden er det en dødssynd at skippe en træning, ligesom fjenden aldrig er længere væk end den næste McDonald’s. Som genre er fænomenet ikke nyt. Men det er først gennem det seneste år, at det er nået til Danmark.
Og at det sker netop nu, overrasker ikke lektor og kønsforsker Kenneth Reinicke fra Roskilde Universitet. Han mener, at det er en naturlig reaktion på en kultur, hvor den klassiske manderolle bliver udfordret af fænomener som #metoo og et stigende fokus på ligestilling.
»Der kan jo ligge noget omkring en usikker maskulinitet, en søgen efter retning og nogle svækkede fællesskaber, der kan skubbe mange i retning af denne her dyrkelse af individualisering«, siger han.
Forskeren peger desuden på, at figurer som den kontroversielle britisk-amerikanske kickbokser og internetpesonlighed Andrew Tate, der også deler lignende budskaber i videoer fra mørklagte rum – og desuden er under anklage for blandt andet menneskehandel og voldtægt – er blevet et forbillede for mange unge mænd.
Og faktisk bliver Rasmus Krabbe Gregersen ofte sammenlignet med den hypermaskuline og kvindefjendske influencer. Men selvom han godt kan se, at deres retorik og æstetik måske ligner hinanden, har han en helt anden mission.
For han hader ikke kvinder eller har et særligt ærinde omkring maskulinitet. Han har bare erfaret, at det her er den bedste måde for ham at passe på sig selv.
Det er sådan, at han på tre år er gået fra at være »det mest ynkelige menneske på planeten« til at blive et menneske, som han selv mener, kan være med til at skabe en mening med livet for andre unge mænd.
Ambitiøs og doven
Inden sin debut på internettet var Rasmus Krabbe Gregersen på dørtrinnet til voksenlivet lige ved at crashe helt.
Han læste til fysioterapeut i hverdagen og drak sig fuld med sine venner i weekenderne, mens han fik det tiltagende svært med sig selv.
»Jeg var en pussenussegøj uden lige. Jeg gamede hele dagen. Det eneste, jeg glædede mig til, var, hvornår jeg kunne komme ind i min boble igen, under et tæppe og spise slik. Jeg var i den absolut værste tilstand: Middelmådighed«, siger han.
Til sidst blev han væltet af så mange symptomer på angst og depression, at han endte hos en læge, der tilbød ham medicin. Men i stedet for at tage piller, besluttede han sig for at gå en tur, hver gang han fik det dårligt. Og så fik han det faktisk bedre.
Det blev begyndelsen på det, han kalder sit »psykologiske selvmord«. Rasmus Krabbe Gregersen besluttede sig for at omlægge hele sit liv. Han ændrede sin kost, begyndte at træne målrettet og stoppede med at svare sine gamle venner, når de inviterede ham på druk.
»Jeg følte mig som et computerprogram, der vågnede op og fik en bevidsthed. Det er det, jeg vil kalde woke«, siger han.
Inspirationen fik han særligt fra den amerikanske fitnessinfluencer John Mark Stevenson, der gerne råber ad sine følgere, at de skal tage sig sammen. Rasmus Krabbe Gregersen oplevede ham som den første, der ikke talte til ham som et barn.
»Den måde, han stak til mig på, ramte mig lige der, hvor det skulle«, siger han.
Rasmus Krabbe Gregersen droppede også ud af sin uddannelse, som han ikke kunne se meningen med. Som han selv fik det bedre, begyndte det nemlig at føles som en vigtigere mission for ham at skabe en forretning omkring at bruge sine egne erfaringer til at lære andre mænd, der føler sig fortabte i tilværelsen, at de ifølge ham bør tage noget ansvar. Han begyndte for et år siden på Instagram og YouTube.
Og her kalder han sine følgere alle de ord, han selv engang havde brug for at høre. Selvom han ofte får had i sit kommentarfelt.
»Okay, hvad har du opnået i dit liv? Du bor i en lille lejlighed og kører i en gammel bil? Hvad er din baggrund for at opføre dig sådan der? Har du en status, eller føler du dig hævet over andre? Respekt kommer ikke med den attitude«, som en kommentar lyder på hans Instagram.
Men det påvirker ham ikke. For det er ikke de mennesker, han forsøger at nå med sit indhold.
»De mennesker, jeg snakker til på min profil, er dem, der siger til sig selv, at de gerne vil mere, end de gør. Som er ambitiøse, men dovne. Det er de mennesker, jeg ikke har særlig meget respekt for. For de ved jo udemærket godt, hvad de skal gøre. Men de har ikke disciplinen«, siger Rasmus Krabbe Gregersen.
Netop den model er faktisk ret typisk, forklarer kønsforsker Kenneth Reinicke. Blandt andet viser undersøgelser, at unge mænd i langt højere grad end kvinder ikke kan se formålet med at gå i skole, når de bare kan få en god idé og blive entreprenører.
»Der er det jo meget håndgribeligt, hvad du skal gøre her. Det er spis på den og den måde. Træn, hvil, sov, lad vær med at gå for meget på druk. Og så pludselig ser du resultater«, siger han.
Rasmus Krabbe Gregersen har i dag lidt mere end 1.300 følgere på Instagram. Det svarer cirka til andre profiler som hans og er ikke mange. Til gengæld har han en otte klienter, som betaler ham for coachingforløb udelukkende baseret på hans egen erfaring, fortæller han.
Det bekymrer ham ikke, at han ikke er uddannet i at hjælpe andre mennesker med deres fysiske og psykiske helbred, fordi han kan se sine klienter få det bedre. Og hans følgere er tilsyneladende også trygge ved ham.
»Mit første win«
17-årige Bintang Møller er en af de unge mænd, der for nyligt blev inspireret til både online og offline at leve som Rasmus Krabbe Gregersen. Faktisk mødte de to hinanden i et fitnesscenter for nogle måneder siden.
Dengang var han på vej ud af et »dybt hul«, fordi hans selvtillid efter nogle år med mobning i skolen var helt i bund. Det tiltrak ham at leve et liv i kontrol, der adskilte ham fra andre.
»Der er jo ikke mange andre, der gør det samme. Der er mange, der går til psykolog eller taler med deres forældre. Men det her med at kunne stille sig selv til ansvar og være den, der styrer sit eget liv i stedet for at være afhængig af andre, det var bare mest fængende for mig«, siger Bintang Møller.
I dag glæder gymnasieeleven sig til at få studenterhuen på til sommer, så han kan fokusere på at lave indhold på sociale medier. Selv står han op klokken 04 hver morgen for at styrke sin disciplin.
»Som det første redder jeg min seng. Det får min hjerne i gang, og selvom det er en lille handling, har det en stor betydning for resten af dagen, fordi det er mit første win«, siger Bintang Møller.
Efter det følger han sin egen fastlagte morgenrutine med træning som omdrejningspunkt. Den eneste variation er, at han ikke altid »journalerer«, som han kalder det at skrive dagbog. Ligesom han bruger engelske ord for meget af det, han laver i løbet af en dag med inspiration fra sine udenlandske forbilleder. Han er også selv begyndt at tale engelsk på sin egen profil for at nå et bredere publikum.
Det er en af grundene til, at han ofte oplever, at de andre elever i gymnasiet gør grin med ham og viser hans videoer til hinanden i pauserne. Og det er hårdt. Bintang Møller tænker dog mest, at de er nogle af de mange svage mennesker, han ser »basically overalt«.
Alligevel ser han ikke noget problem i, at han også selv kan finde på at tale grimt om andre i sine egne videoer på Instagram.
»Tillykke. Nu er det februar. 2025. Og hvad har du opnået? Ikke en skid«, siger han blandt andet i en video.
Men den slags er nødvendigt for at få følgere, mener han. For ham helliger det mål alle de til tider fjendske midler.
»Personligt er jeg der bare for at hjælpe. Jeg prøver bare at vække tanker og følelser i folk. Og som regel er dem, der bliver stødt af sådan nogle kommentarer, også dem, der har allermest brug for at høre den slags budskab«, siger Bintang Møller.
Perfekt muskelbundt
Rasmus Krabbe Gregersen og Bintang Møller oplever begge at få en del had i kommentarfelterne på deres profiler. Alligevel har de en følelse af at ride forrest på den danske bølge af en livsstil, der globalt kan nu tsunamistørrelse.
De kan se, at tusindvis følger med, når mænd med brede skuldre og proteinholdige diæter bruger deres sociale medier som maskulinitetsmegafon. Det får dem til at føle, at de måske også har fat i den lange ende.
»Grunden til, at jeg startede alt det her, var for at skabe et personligt brand for mig selv«, siger Bintang Møller.
Rasmus Krabbe Gregersen mener, at han har fundet en retning i livet, som er værd at dele med andre. Og hvis budskabet skal nå så mange som muligt, så går det nok, hvis han lyder lidt som Andrew Tate.
Netop det kan også betale sig, forklarer kønsforsker Kenneth Reinicke. Det taler til de unge mænds fordel, at algoritmerne på sociale medier belønner provokerende indhold.
»Som en scene for en maskulin selvpromovering, så er sociale medier jo skræddersyede til at gå ind og forsøge at opbygge en personkult omkring den måde at disciplinere sig selv på«, siger han.
Af den slags årsager bliver de sociale medier også ofte beskyldt for at bidrage til unge menneskers mistrivsel. Blandt andet viser en undersøgelse fra Sex & Samfund, at 57 procent af de unge ville ønske, at deres krop var mere trænet, når de er på sociale medier.
Når de ser et jævnaldrende muskelbundt, der tager armbøjninger inden solopgang, vil de med andre ord måske opleve et øget pres, hvis de selv har svært ved bare at overskue deres afleveringer. Og det er vigtigt at være bevidst om, mener Rasmus Krabbe Gregersen.
Han forklarer dog, at han ikke er ude på at få andre til at leve præcis som ham. I stedet er han optaget af at inspirere andre til at nå deres mål, uanset om det så er at løfte dagens første vægte klokken 05.30, eller om det er bare at stå op før middagstid.
Hvis nogen har brug for at blive råbt lidt ad for at opnå deres mål, vil han gerne stå til rådighed med de metoder, han selv fik det bedre af for tre år siden.
»Jeg kan ikke redde hele verden. Jeg kan jo kun prøve at redde de gutter, som jeg kan hjælpe. Det er min niche«, siger han.
Det er dem, han tænker på, når han hver eneste aften igen sætter vækkeuret til klokken 05.