Kommentar: Hvorfor sendte Rick Owens modellerne ned ad catwalken med pikkene hængende fremme?

Er det provokation, eller er designerne i gang med at opløse kønsopdelingen? Det spørger Esben Weile Kjær oven på de internationale herremodeuger, der netop er rundet af i Paris.
Kommentar: Hvorfor sendte Rick Owens modellerne ned ad catwalken med pikkene hængende fremme?

KOMMENTAR Der var krop ud over det hele i de netop overståede herremodeuger. I London var det mere reglen end undtagelsen, at modehusene havde givet herremodellerne tætsiddende blonder på, og at der blev vist maveskind og brystvorter.

Da Acne Studios holdt show i Paris havde modellerne et stort fodboldlignende halstørklæde med teksten gender equality hængende om halsen, og hos Gucci blendede to piger så godt ind i castet, at man ikke bemærkede, at der var to køn på catwalken. Og Rick Owens toppede kønskapløbet med fire herresilhuetter, der flashede modellernes kønsorganer.

Rick Owens udtalte selv, at han først slet ikke bemærkede, at der var noget specielt underligt i at noget af tøjet i den nye kollektion ikke dækkede modellernes kønsorganer. Senere uddybede han dog, at han synes, det er frigørende at vise den tabubelagte del af kroppen frem, som han mener kønsorganerne er.

Debatskabende kønsorganer
Når Rick Owens lader modellernes pikke hænge fremme under sit modeshow, rammer det direkte ned i en hidsig diskussion om betydningen af de mandlige og kvindelige kønsorganer og deres sammenhæng med vores identitet og personlighed. Owens’ statement kan både ses som en løftet pegefinger, som pointerer, at der er en biologisk forskel på mænd og kvinder, også selv om den bliver sværere og sværere at få øje på – især i moden. På den anden side kan den ses som et fandenivoldsk statement, der blot ønsker at frigøre seksualiteten og de tabuer, vores krop er fanget i.

Der bliver både projiceret queer og heteronormative opfattelser af Rick Owens’ show i den igangværende debat på sociale medier, hvor hashtagget #dickowens fylder en del. Men vigtigst er det dog, at debatten hersker, og at der ikke skal særlig meget til at antænde den.

En helt tredje mulighed, som jeg selv hælder mest til, er at vi slet ikke skal opleve Rick Owens’ statement så politisk. Ligesom alt andet, så er moden i disse år mere end nogensinde blevet eksponent for politiske statements, der hurtigt kan reduceres til et hashtag. Der er hurtige statements over det det hele, og det er let at læse alt muligt ind i en kollektion via hurtige updates på Twitter direkte fra frontrow’en. Alle disse statements kan have stor indflydelse på den efterfølgende debat – også uden at have en berettigelse. Måske synes Rick Owens bare, at det er moderne, modigt og smukt at flashe kønsorganer i sit bud på fremtidens tøj. Han har endnu engang stjålet rampelyset, og måske var det bare det, han ville.

En generel tendens eller ej?
Det bliver interessant at se, om modens fokus på den androgyne leg med det maskuline skønhedsideal blot er blevet forstærket af den meget tydelige 70’er-trend, der har præget mange af de store modehuse denne sæson. Jeg synes ikke umiddelbart, at det virker sådan, for det er ikke kun langt hår og tætsiddende, jordfarvet og Bowie-inspireret tøj, der præger catwalken. Der er herremodeller med syntetiske øreringe, normative dametasker, silke, pailletter og højhælede sko i mange forskellige menswear-shows i denne sæson.

I slut-70’erne og start-80’erne dyrkede man også den androgyne krop i moden. Moden afspejler ofte det, der sker i samfundet, så det er naturligt, at kønnet endnu engang er i fokus, når det samtidig fylder så meget i den offentlige debat. Om det er en trend eller ej, vil tiden vise. Men med eksempelvis Rick Owens’ seneste kollektion er det ret interessant, at han viser det mandlige kønsorgan frem, som må defineres som symbolet på maskulinitet i et samspil med kollektionens silhuetter, der er meget androgyne. Mange modehuse leger stadig med mand/kvinde-symboler og giver for eksempel en drengemodel store lyserøde øreringe på, men vi ser også flere og flere, der søger et visuelt intetkøn, hvor beklædning blot er smukke konstruktioner, der ikke er tilknyttet et bestemt køn.

acnestudiosAcne Studios AW15

Er modeugerne i gang med at opløse kønsopdelingen?
Der er vist ingen tvivl om, at skønhedsidealerne er i opbrud. De seneste herremodeuger formgiver nye silhuetter til en ny virkelighed, der ikke er kønsbetinget. Jeg tror dog, at man skal passe på med at kalde den nye æstetiske diskurs, inden for især det man på dansk vil definere som ‘herremode’, for frigørende. For mig at se, er der mange problemstillinger i forhold til den måde, den androgyne krop bliver objektiviseret på. Skønhedsidealerne for mænd har blot ændret sig, og desværre ser det ikke ud til, at vi af den grund dyrker naturlige og forskelligartede kroppe i modebranchen. Selv om der aldrig har været flere forskelligartede, særlige og spændende modeller på catwalken, er det stadig oftere den ultra tynde ariske dreng, der går for de store modehuse. Men man kan jo håbe, at legen med konstruktioner, det stereotype feminine og det stereotypt maskuline i modeverdenen på sigt medfører et opbrud med en binær-kønnet verdensopfattelse.

Når Gucci eksempelvis har cis-kønnede kvinder til at gå deres herreshow (og kun få bemærker, at de ikke er mænd), når Saint Laurent har meget, meget tynde drenge i pink pels blandet med piger med samme beklædning og kropsbygning, og når Prada mikser kønnene – dog på en mere maskulin måde – så kunne noget i hvert fald tyde på, at man er i gang med at redefinere det, som før har været opdelt som herre- og damemodeuger. I hvert fald inde for den visuelle og sociale ramme, som de er opdelt under på nuværende tidspunkt.

Uanset hvad, er det i hvert fald helt tydeligt, at der især inden for ‘herremoden’ sker noget helt nyt  – og hvor der skabes nyt, kan der potentielt skabes forandring.

Læs også: Følg hele vores dækning af Copenhagen Fashion Week

gucciGucci AW15

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af