Hold øje med: Meat leverer latex til Charli XCX og Hannah Diamond

Det unikke tøjmærke vil redefinere vores forhold til latex og har allerede fået popstjernerne til at hoppe i deres tætsiddende statement-designs.
Hold øje med: Meat leverer latex til Charli XCX og Hannah Diamond
Charli XCX og Hannah Diamond i Meats latex.

Du skal holde øje med Meat fordi…
…den engelske designerduo, Bo Claridge og Alis Pelleschi, skaber tøj, du ikke troede eksisterede. Meat Clothing er et tøjfirma, der er inspireret af internettets afsindige kringelkroge og fetichscenens yndlingstekstil, latex. Brandet vil udfordre vores syn på kvinder, kvindekroppen og seksualitet – og ja, redefinere vores forhold til latex.

Du kan kende designet på…
…latex, latex og mere latex. Tag ikke fejl, det her er tøj, som det anbefales, at man opbevarer uden for sollys og drysser med talkum. Til gengæld kan du hos Meat Clothing få det i farver og designs, du garanteret ikke har set før, som for eksempel en skjorte med matchende nederdel i bløde pasteller. Brandets nyeste kollektion, ‘Mutant’, er ekstra hårdtslående med designs, der blander psykedeliske neonfarver og sorte tribal-mønstre.

Oplagt til dig, der elsker…
…at udfordre dig selv og andre med din tøjstil. At bære en latexkjole kræver mod, og det er netop pointen. Det er tøj designet til stærke kvinder, der tør skabe statements. Meget af tøjet bærer også slagord som power, knowledge og intelligence.

Meat4Brooke Candy i Meats designs.

Fans af deres designs tæller…
…ikke overraskende rapperen og internetfænomenet Brooke Candy. Men den engelske sangerinde Charli XCX har også iklædt sig Meat-latex, ligesom PC Music-fænomenet Hannah Diamond og Azealia Banks.

Du kan få fingre i tøjet…
…via Meats website, hvor du også kan dykke ned i det lettere absurde univers, Bo og Alis har skabt omkring tøjmærket.

Meat2

Meat3

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af