Forårsfornemmelser: Fem herrefund i grønne nuancer

Den grønne farve var overalt på catwalken, da forårets herrekollektioner blev vist frem. Her er en håndfuld af vores favoritter.

stutterheim
Pæn, klassisk regnfrakke med hætte i et reflekterende gummi-materiale fra Stutterheim. Den grønne farve får kontrast af et par hvide løbesnore og sølvfarvede trykknapper. Perfekt ud over en god sweater til de våde forårsdage.

Ca. 2.200 kr. hos VooStore

weekday
Lun og afslappet hverdagsstrik fra Weekday i et knudret mønster. Sweateren indeholder 54% uld.

400 kr. hos Weekday

ourlegacy
Rullekravestrik fra Our Legacy fremstillet i lækker italiensk merionuld. Strikken er detaljeret med raglanærmer og ribmønster langs med ærmerne og på den nederste kant. Den er fin under en skjorte eller jakke, hvor den høje hals får lov at titte frem.

Ca. 1.865 kr. hos Our Legacy

zara
Khaki-farvet, casual bomberjakke fra Zara med lomme på ærmet og strækmateriale ved krave og ærmekanter.

299 kr. hos Zara

hm
Enkel bomuldssweatshirt fra H&M i en afvasket grøn nuance med ribkanter langs ærmer og den nedre kant. Det oversize snit fuldføres med lave skuldre og rå sømme på den nederste del.

199 kr. hos H&M

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af