Du kan måske genkende Babar-printet ned ad skjortens venstre side. Det overlappes af en skjortelomme med grå, horisontale linjer. Andre steder løber linjerne vertikalt i forskellige tykkelser.
Soullands patchwork-skjorte er nemlig syet af forskellige materialer fra tidligere kollektioner, inklusive samarbejdet fra 2013 med den franske tegneserieelefant. Skjorten stammer fra minikollektionen ‘Over/Out’, der er en del af brandets arbejde med at minimere det klimaaftryk, som har været på alles læber i år. Vi skal minimere vores forbrug og vores affald, og hvis man laver tøj, er det en daglig udfordring at finde en ny vej frem.
I det arbejde er flere både danske og internationale tøjmærker begyndt at kigge på de restmaterialer, der bliver til overs, når man producerer tøj – enten fordi man har købt mere, end produktionen bruger i sidste ende, eller ganske enkelt fordi der er spild, når materialerne skæres til.
To af Recycle Dead Stocks frakker.
Mens Soulland har afprøvet den anderledes materialetilgang med tanke på en senere opskalering, har andre danske mærker som A.O.A, (Di)vision og Recycle Dead Stock brugen af restmaterialer som en del af deres dna. Hos dem stammer restmaterialerne ikke fra deres egen produktion, men er nogle de opkøber fra andre brands eller producenter og skaber deres tøjdesign ud fra.
A.O.A. laver også meget af deres tøj af restmaterialer.
Og selvom restlagere og usolgt tøj, der kan upcycles – altså gives ny værdi – generelt er tegn på et modesystem i problemer, så mener modeforsker Ulla Ræbild, at det opblomstrende fokus på restmaterialer i det mindste er et positivt skridt på vej mod forandring.
»Firmaer skal ikke mørklægge, at denne ressource eksisterer. Så kan vi finde ud af, hvordan vi bruger den, i stedet for at man skiller sig af med restmaterialerne eller usolgte varer i ly af natten«, siger Ræbild, der er adjunkt, ph.d., på Designskolen Kolding, hvor hun forsker i mode og bæredygtighed.
Spildte ressourcer i en kælder i Portugal
For Soulland startede patchworkprojektet ved, at de blev opmærksomme på de restmaterialer, der havde hobet sig op hos deres skjorteproducent i Portugal, som de har arbejdet sammen med de seneste seks-syv år.
»Vi fik dem til at sende os et overblik over hvad og hvor meget stof, de havde liggende. Til vores forbavselse havde vi mere end tre kilometer stof liggende dernede. Vi er jo et lille tøjfirma, så kan man prøve at regne på, hvor meget nogle større har«, fortæller Soullands chefdesigner Silas Adler.
Han vurderer, at der efter en af deres tøjproduktioner er 20, 30, nogle gange op imod 50 meter stof tilovers, selvom de prøver at komme så tæt som muligt på, hvor meget de skal bruge.
»Det er endnu et element af arbejdet med bæredygtighed at tænke restmaterialerne ind. Det som ellers bliver til skrald, eller som bare er ressourcer, der ligger på ruller i en eller anden kælder i et industriområde nord for Porto i Portugal. Det er en energi, som er brugt, der bare er passiv. Det er selvfølgelig meget bedre at bruge det, end at skulle lave noget nyt hele tiden«, siger Silas, der også har afprøvet den anderledes produktionsmetode for at finde ud af, hvordan man kan eskalere det ind i andre dele af virksomheden.
Og Ulla Ræbild er enig.
»Vi skal holde op med at skamme os. Vi er alle fanget i det her modesystem, og alle prøver at gøre noget. Det er vigtigt at kigge på, at upcycling ikke gør produkterne mindre værd«, siger hun.
»Jeg kalder det æstetisk kirurgi, at man går ind og giver ting ny relevans. Det tager afsæt i, hvad der er foran en. I stedet for at ville være auteuren, der får inspiration, så kigger man på, hvad man har til rådighed. Hvordan kan jeg lave det om til noget nyt, der er relevant for forbrugerne?«.
30 år med upcycling
Brugen af restmaterialer og andre såkaldte pre-forbrugermaterialer har fået nyt fokus i forbindelse med det øgede fokus på bæredygtighed de senere år, men fænomenet er langt fra nyt. Faktisk har det danske ægtepar bag Recycle Dead Stock, Henrik og Stine Busk, arbejdet med designprincippet i næsten 30 år.
»Dengang gik man ikke op i bæredygtighed. Det handlede om at lave noget, der var unikaer«, fortæller Henrik om nogle striktrøjer, han engang lavede af garnrester fra en konkursramt producent.
Han har også været med til at få utroligt mange danskere til at gå i genbrugte militærbukser med et Punk Royal-logo på røven i 90’erne – hvis du kan huske det?
Parret har flere tøjmærker sammen i dag, og Recycle Dead Stock er det seneste.
»Vi startede allerede for 11 år siden, da vi boede uden for Firenze. Jeg lavede kjoler, plaider og tørklæder af restmeter fra de store designer, men tiden er mere klar på det nu«, fortæller Stine om brandet, hvor de i dag fokuserer på tasker og frakker, som blandt andet sælges i Dover Street Market i Japan.
Henrik og Stine kender netop til den tilgang, Ræbild omtaler.
»Det er begrænsningernes glæde«, siger Henrik. »Jeg skal snart sætte næste produktion i gang, men jeg ved endnu ikke, hvad det bliver, før jeg har set metervarerne. Jeg står faktisk i nuet og taget beslutningen«.
Og selvom ønsketænkningen er, at der ikke bliver produceret for meget tøj, som så skal tilbage i loopet og rekonstrueres, så er Henrik og Stine ikke i tvivl om, at der altid vil være restmaterialer, de vil kunne bruge til deres forretningsmodel.
»I Italien er der faktisk stadig mindre systuer, så de overproducerer ikke helt vildt. Men når de skal lave prøver, så køber de måske 100 meter hjem af noget stof, som de så laver fem kjoler af, og så ligger der måske 88 meter tilbage. Det er så de ruller, vi køber«, siger Henrik.
»Der er også nogen, der er begyndt at tage det, som ikke bliver solgt, og lave det om til nye metervarer igen. Det kræver selvfølgelig også ressourcer. Det værste er jo historierne om for eksempel Burberry, der brændte deres restlager«.
Som at lave mad med hvad man har
Den slags patchwork-design, som både Soulland og Recycle Dead Stock har lavet af restmaterialer, handler ikke kun om bæredygtighed. Den indeholder også en god fortælling. I Soullands tilfælde er trøjerne en rejse igennem brandets historie.
»Der var mange af de prints, der lå til rådighed, som vi ikke anede stadig eksisterede. For eksempel Babar-samarbejdet var ikonisk i vores historik. Der var ikke så meget af det, men nok til at man kunne lægge det ind som et lille easter egg«, fortæller Silas.
For Henrik og Stine Busk bliver materialernes tidligere liv til en del af deres nye brandfortælling, som de gamle stoffer, de købte, hvor der var trykt forskellige reklamer på.
»Vi købte en hel palle, hvor de alle er forskellige. Det er dem, der er blevet til frakkerne. Det er prøvetryk, som er lavet i forbindelse med reklameproduktioner«, siger Henrik om de vilde frakker, der har været med til at skabe opmærksomhed omkring Recycle Dead Stock.
»Vi producerer 30-40 ad gangen. Så sælger vi dem, før vi laver flere. De er ved at være udsolgt«.
Man kan måske sammenligne designtilgangen med at lave mad af, hvad man har i køleskabet, i stedet for at købe noget nyt.
»Det giver jo en kreativ ramme. Den hvide flade er jo bare døden. Ting der har form i forvejen er sjovt«, mener Ulla Ræbild.
Hun har lige startet et nyt kursus på Designskolen Kolding, hvor eleverne netop skal designe med pre-consumer waste doneret af danske brands.
»Designere skal reboote deres materialesyn. Vi skal gøre det, der er i overskud, til en positiv ting«, siger hun.
»Samtidig med at vi på den lange bane selvfølgelig skal se på, hvordan vi kan minimere alt det overskud, der er i produktionen«.