Sasha Bach – i en rus af rutine

Ved en ti-tiden i går aftes, væltede en bunke musikere rodløst og afslappet rundt, og klargjorde deres instrumenter. Disse udgjorde Sasha Bach m. band som gik på scenen, foran et fuldkommen øde Stengade 30. Det var bare ærgerligt for dem, som blev derhjemme for at pleje deres tømmermænd – for Sasha var i absolut topform.

Sasha Bach virker som en kompromisløs kunstner som slår sine folder i amerikanskinspireret singer/songwriter stil. Kompromisløs, idet at han aldrig slækker på indsatsen eller viljen. Kompromisløs idet, sangene indeholder personlige, nære tekster og musikken er skabt fuldstændig i Sashas ånd. Sashas force er hans umiskendelige og karakteristiske stemme, samt hans rutineret udstråling på en scene. Denne lyriske pop/rock – lidt a la Live – passer utroligt godt til Sashas pågående personlighed og han virker derfor utroligt medlevende og malerisk når han optræder.

Sasha underholdte i går – på trods af det sløje antal publikummer – på en helt unik, og superintim måde. Hurtigt efter at åbningsnummeret “Love all you want” var indledt, pirredes publikums nysgerrighed, og folk samledes i klynger midt på gulvet. Enormt hyggeligt og en lækker chill-out stemning.

Sangene var inspirerende, men dog en anelse udefinérbare – nogle gange kunne det være svært at skelne dem og der masseproduceres utallige mange sange af den slags. Her blev Sasha straffet lidt for hans kompromisløse sange: publikums begejstring dalede. Derfor var det en opløftende fornemmelse, at man efter koncerten sagtens kunne udpege sikre hits, herunder: “Options Open” og “What’s The Matter Girl”. Sasha havde medbragt nogle fænomenale musikere som jeg kun havde æresfrygt til overs for. Verdensklasse.