Ikke Noget

Ikke Noget skriver at ‘Ten’ er deres 3. plade. Pladen er pakket ind i et utrolig fedt cover, men når først skiven møder play knappen, falder det gode indtryk til jorden.

‘Ten’ er en samling af kærlighedssange og rummer endda en dansksproget udgave. Det hele pakkes ind i forsanger Kenneth Dues nærmest vamle stemme. Stemmen, melodierne og arrangementerne lægger sig meget op ad Ruby Fruit Jungle – bare uden den gnist som gjorde dem interessante. Det hele flyder bare ud i en god gang tude rock, med alt hvad der dertil hører.

Pladens højdepunkt er titelnummeret ‘Ten’, men jeg kunne ligeså godt have hørt de førnævnte RFJ, for det er lige før at ordet plagiat begynder at skinne igennem, og det må bare ikke ske.

Jeg mangler noget originalitet og spænding på Ikke Nogets plade, og den kommer desværre aldrig. Det dansktekstede afslutningsnummer er ligesom det sidste knald nytårsaften, som bare viser sig at være en fuser. Den knurrede lidt med en Saybia-inspireret intro, men så snart “jeg vil aldrig glemme dig, håber du aldrig glemmer mig” (og ja, det synger de rent faktisk!) kom på banen, tænkte jeg at Ikke Noget nok skulle finde på noget nyt at tage sig til. Ti år som band burde altså ende i noget bedre.