Wunderkammer

‘Wunderkammer’ introducerer, i hvert fald for denne anmelder, en speciel krydsning af transsylvansk sigøjner sound, New Orleans-tubaer, Old School jazz-trommer og en sanger der det ene øjeblik er Tom Waits’ venlige nevø, for det næste øjeblik at sende en venlig tanke til Elvis Costello og en tidlig Fish fra Marillion.

At musikerne på denne produktion kan deres kram skal der ikke herske nogen tvivle om. Violinist Gjertrud Økland og cellist Tanja Orning har deres daglige gang i Stavanger Symfoniorkester, og dette burde borge for kvaliteten.

Kvaliteten i orkestreringen lader da heller ikke meget tilbage at ønske, men det endelige produkt er desværre lidt kedeligt og uvedkommende. For meget navlepilleri og ikke nok nerve. Oven i købet holder sanger/sangskriver Pål Jackmans stemme ikke de løfter musikken giver lytteren, og det er måske den største skam. Den til tider indviklede, intrigante og pirrende musik får simpelthen ikke den hjælp, den fortjener. Kompositionerne i sig selv gemmer sikkert en masse spændende elementer, men man mister simpelthen tålmodigheden inden disse åbenbarer sig for lytteren. Skattekisten forbliver lukket.

Dette udspil burde dog nok kunne retfærdiggøre en hvis interesse fra publikum, der har investeret i en Under Byen-plade eller der er Peter Bastian-fans. Hører du til en af de ovennævnte kategorier, bør du checke Wunderkammer ud på adressen https://skarv.no/wunderkammer. Alle jer andre kan da også tage et kig, men forvent ikke ligefrem at blive blæst bagover.