90 Day Men

90 Day Men’s seneste udspil er et imponerende et af slagsen. Tag en stor skefuld Radiohead (pre-electronica trippet), rør det sammen med lidt dystert indie rock og tilsæt til sidst en af de mest indlevende forsangere længe hørt. Så får du albummet ‘Panda Park’. Albummet fungerer godt, og hvis man er frisk og tålmodig nok til at sætte sig ind i musikken, bliver man ikke skuffet.

Numrene er meget flot arrangeret, bassisten har en masse lækre riff i ærmet, og forsangeren synger nogle gange så falsk, at det lyder fedt. Det bærende element på ‘Panda Park’ er dog klaveret som spilles af Andrew Lansangan. Det er er samtidig tangenterne som giver det lidt klassiske indtryk og den lidt middelalderlige “torturkammerstemning”. For vokalen lyder nogle gange så smertefuld, at man lige kan forestille sig det hele. Det er især nummeret ‘Silver and Snow’, som bidrager til denne lidt bizarre fornemmelse.

Hvis man skal kigge lidt på de svage sider af ‘Panda Park’, halter melodierne lidt. Numrene hænger godt sammen musisk, men 90 Day Men kører – som tidligere, meget på det instrumentale, men lader det desværre samtidig gå ud over melodierne. Virkelig ærgerligt, for 90 Day Men har i deres sanger en stærk og speciel stemme.