Trio Trash

Det er avantgarde ilydsættelse i topklasse det her – gennemført fra første til sidste bip af hvid støj. ‘A Spectacle and Nothing Strange’ hedder albummet og det er løgn – for med manges øren er det den ondebrandylemig strange, meget af det der foregår undervejs.

Instrumenterne kan være svære at (gen)kende fra hinanden, men det er nu heller ikke så væsentligt. Det væsentlige er den følsomhed og konsekvens der ligger bag konstruktionen af hvert eneste nummer på albummet – og albummet som sådan. For det er i høj grad konstrueret musik, Trio Trash folder sig ud i.

Med stor præcision og fingeren på dråbetælleren doseres virkemidlerne; en dæmpet trompet henover helt spinkle keyboardklangflader på ‘Trendy Design’, lydstumper der klippes op og lægges ind over noget, som måske er en skramlen på gribebrættet (måske er det en måge) på ‘Here Goes Schoenberg’ – som indikerer et tilhørsforhold (eller…?) til noget af den mere komplicerede kompositionsmusik, Arnold Schönbergs tolvtoner – og ikke mindst, hvad en jazz-nørd vel vil referere til som en ‘chase’ mellem en kalimba og en hyletone på ‘PDA Colonial’… og den noget agressive FM-bånds-behandling på ‘Bailey Dressed up for Disco’ med en skarp, distortet guitar indover og…

Det er et forbandet flot album. Et intenst, underspillet, sammenhængende værk som er overraskende nemt at komme ned i – og som fortsætter med at trække en ned og ind i det der viser sig at være en stadig frodigere og smukkere oplevelse hver gang.

Stephan Sieben på guitar og knobs, Ketil Duckert på laptop, trompet og pda (det STÅR der altså) og Magnus Olsen på keyboard, samples, stemme, programmering og kalimba er musikerne i Trio Trash og man kan opleve dem live til Store ILK Dag på Copenhagen Jazz House d. 1.7 og under Copenhagen Jazz Festival.