Christian Harder

“Musik für unsere Kinder/Die Zukunft spielt sein Lied”. Ambitionerne fejler ikke noget hos tyske Christian Harder. Og hans elektro-disco-pop er da også ganske moderne – omend på den retro-agtige måde, som er trenden i disse år. Med trommemaskiner og analoge synths skaber han et cool og funky lydbillede, som både er charmerende og elegant – men samtidig har lige netop de skarpe kanter, som god dansemusik skal have.

Musikken fungerer sjovt nok bedst, når Christian Harder vælger den laveste fællesnævner: Når disco-beatet pumper deruad, er det svært at holde fødderne i ro. Og der er stadig nok af finurlige detaljer i det krystalklare lydbillede til at holde interessen fanget.

På de mere eftertænksomme og eksperimenterende numre er det derimod ikke altid til at høre, hvor Christian Harder egentlig vil hen: Hvad skal lytteren for eksempel bruge den elektroniske de-/rekonstruktion af “Scarborough Fair” til? Selv om den da er imponerende fermt skruet sammen.

Nogen stor sangskriver er Christian Harder måske ikke. Med sin halvsnakkende vokal, minimale melodier og ironiske tekster minder han mest af alt om 80er-pseudonymet “M” (ham med “Pop Muzik”). Dermed dog ikke sagt, at Christian Harder er dømt til at dele skæbne med dette one-hit-wonder. Der er stadig masser af party i posen hos denne tyske festabe. Så pyt med, at pladen måske lyder lidt retningsløs dagen derpå: Den er et intelligent bud på en alternativ popmusik for de lidt mere nysgerrige sjæle. Og den slags kan man vel aldrig få for meget af.