Razorlight

‘Up All Night’ er Razorlights første egentlige albumudspil. Siden dannelsen i sommeren 2002 har den svensk-britisk-amerikanske gruppe imidlertid ikke ligget på den lade side. Udover indspilningen af det forhåndenværende album har Razorlight satset på live-siden, og har blandt andet optrådt med The Hiss, Hope of the States, Bellrays og danske Raveonettes.

Og al den koncertaktivitet kan bestemt høres. Lyden er rå, umiddelbar og på mange af numrene helt elektrisk på grund af bandets store spillelyst. Den overlegne storbyattitude a la Richard Ashcroft og Jarvis Cocker understøtter musikkens energi, og på trods af albummets status som studiealbum, kunne dette nemt have været optagelserne af en overbevisende optræden i en baggårdsrockklub et sted i den londonske undergrund.

Der er mange af sangene, der her kunne fremhæves, men særligt numre som ‘To the Sea’ og ‘Rock’n’Roll Lies’, står med deres anarkistiske og direkte udtryk som lysende eksempler på den live-lyd, som ‘Up All Night’ er præget af.

Nogen vil måske indvende, at musikken og attituden er en del af den retro-glamrock/punk-bølge, der i disse år oversvømmer markedet, hvorfor Razorlight ikke kan siges at bidrage med noget nyt. Hertil er blot at sige, at hvis man kan levere en så gennemsolid, afvekslende og inspirerende indsats ved blot at ligge i slipstrømmen af en markedstrend, ser jeg intet problem i det.

‘Up All Night’ er et helstøbt album med lige dele variation og sammenhæng, og hvis man er til Clash, Strokes, Pixies og alle de andre, er det ikke nogen dårlig investering. Slet ikke, faktisk.