Den elektroniske musik er blevet overtaget af dj’s, der genbruger uden selv at skabe ny musik, mener The Prodigys Liam Howlett. Han forstår ikke kritikernes nedsabling af hans musik, der er skabt af hooligans til hooligans.
– Den elektroniske musik kører i cirkler for tiden, og har sikkert gjort det hele tiden. Men især lige nu sker der ikke den store udvikling, slår Liam Howlett fast, da han fra sit hjemmestudie begynder at fundere over, hvad der blev af den kreative udvikling, som fandt sted på 1990’ernes elektroniske musikscene. En scene, hvor The Prodigy sammen med ligesindede bands fjernede grænserne mellem den elektroniske og rockens verden.
Og de skyldige er Liam Howlett hurtig til udpege:
– Det skyldes mest af alt, at den elektroniske musik er blevet overtaget af DJs frem for bands, som var de der skabte udviklingen tidligere. Jeg mener, vi mangler nogle elektroniske bands lige nu, som tør og kan udvikle musikken igen, for selv om mange DJs er interessante, så består det at være DJ jo mest af at genbruge andres musik.
Trods den bombastiske udmelding, der ligger i tråd med hans egen musik, mener Liam Howlett, at der er sket en positiv påvirkning fra den elektroniske musik ud til andre genrer. Først og fremmest rockmusikken har fået nye redskaber at arbejde med, men også hiphop-musikken har udviklet sig på grund af det, de elektroniske bands skabte, mener Liam Howlett.
– Men skal man gøre det op, så var det de gode sange, der gjorde 90’ernes elektroniske musik så interessant. Der var nogle bands, som forstod at skabe sange, som fængede og fik folk til at danse, reflekterer Liam Howletts over hvorfor især de britiske elektroniske bands rykkede i 90’ernes smeltedigel af musik, hvor grænserne mellem elektronisk, rock, pop og dub blev nedbrudt af britiske bands som The Orb, The Chemical Brothers, Leftfield, Dreadzone, The Future Sound Of London, Dust Junkies, Rockers Hi-Fi og Underworld.
Det bombastiske arsenal slap op
Efter selv at have spillet en vigtig rolle på den elektroniske scene gennem 13 år med tre hårdtslående og dansable plader tog det Liam Howlett syv år at skabe ‘Always Outnumbered, Never Outgunned’, som udkom tidligere på året. Med en modtagelse i store dele af musikpressen, der ikke lagde de store roser på vejen som belønning for de syv års arbejde, lød dommen, at Liam Howlett havde brugt det sidste krudt i hans arsenal af overlyds bombardementer.
Spørgsmålet er, om The Prodigy efter heftig brug af bombastiske virkemidler stadig har kræfter til at skyde med skarp?
– Vores lyd er da meget bombastisk, og det kan godt virke begrænsende. The Prodigy er nok nået til grænsen for det bombastiske nu, hvor det hårdtslående ikke kan køres længere ud, erkender Liam Howlett. Men der stopper forståelsen for musikpressens kritik også:
– The Prodigys musik er skabt af hooligans for at blive spillet for hooligans. Derfor forstår jeg ikke, at intellektuelle kritikere på musikbladene kritiserer ud fra en musikopfattelse, som bare ikke passer på The Prodigys verden, lyder det med irritation at spore i stemmen fra Liam Howlett, da han får oplæst et mindre flatterende citat fra en anmeldelse af ‘Always Outnumbered, Never Outgunned’ som det amerikanske musikmagasin Rolling Stone bedømte den.
– Jeg kommer fra en verden af musikalske hooligans, og jeg ved præcis, hvad jeg vil med musikken. Den kommer fra en ærlig kilde i mig selv, og jeg er total ligeglad med, hvad musikanmeldere skriver om The Prodigys plader. De dømmer ud fra en opfattelse, hvor det at udtrykke dybe følelser præger tankegangen.
Åbnet op for nye veje
Men selv om Liam Howlett ikke bekymrer sig om musikpressens beskyldninger om stagnation, så eksisterer der alligevel en frygt indeni for at blive en gentagelse af sig selv.
– Det var præcis derfor, jeg skrottede alt materialet til pladen sidste år, og startede helt forfra. Det ville have været nemt at lave en guitarbaseret vokalplade igen med Keith og Maxim på vokaler, forklarer Liam Howlett, der med ‘Always Outnumbered, Never Outgunned’ mener, han har fundet et spor til at blive at udvikle The Prodigy ud fra:
– Pladen tillader mig netop at gå nye veje fremover, fordi jeg undgik at gentage en succes med Keith og Maxim på vokaler. Jeg har altid arbejdet med melodier, og kan mærke, at det næste album kommer til at blive skabt omkring nogle melodier i langt højere grad end tidligere.
Selvfølgelig var det en svær beslutning at vælge Keith og Maxim fra, da han lavede ‘Always Outnumbered, Never Outgunned’, indrømmer Liam Howlett.
– Men man kan jo ikke tvinge et koncept ned over sange, som bare ikke egnede sig til de tos vokaler. Den beslutning forstod de begge, da jeg præsenterede sangene for dem, fortæller Liam Howlett, inden han siger farvel for at gå tilbage til det elektroniske isenkram i sit hjemmestudie.
– Jo, jeg arbejder igen på noget nyt….