LCD Soundsystem ‘LCD Soundsystem’
Hipstere har hvisket LCD Soundsystems navn både i punkkældrene og i clubberne siden debutsinglen ‘Losing My Edge’ begyndte at sive i 2002. Siden da har en lille stribe singler bare øget hypen og respekten, og der har ikke været megen diskussion om, hvem der var punkfunkens ukronede konge. En slags Pharrel Williams for rockfolket. Mød James Murphy.
Murphy er eneansvarlig for LCD Soundsystem og desuden, sammen med makkeren Tim Goldsworthy, label-boss og producer på DFA Records. Murphy har de sidste par år sat ild til rockpublikummets slidte hængerøve og lokket dem ud på dansegulvet med et minimalistisk mix af housebeats, guitarhooks og hans egen gryntende vokal. Det har ikke været et kønt syn, men for fanden hvor har det været sjovt.
Nu er tiden så langt om længe moden for LCD’s debutalbum, og Murphy har heldigvis ikke taget sig en skraber på laurbærrene. Dette dobbeltalbum er meget mere end endnu en dosis punkfunk til folket. Murphy har samlet alle sine hidtidige singler på en bonus-cd og dermed afsluttet et kapitel, så han kan begynde et nyt. Genial disposition.
Bevares, umiddelbare pletskud som ‘Disco Infiltrator’ og singlen ‘Daft Punk Is Playing at My House’ lægger sig da tæt op af den kendte stil, men ellers viser Murphy en næsten umenneskelig spændvidde inspireret af de bedste stumper fra hans egen pladesamling. Der er New Order’sk synthrock, en storladen balladeparring af Beatles og Pink Floyd, huggende The Fall-punk, Kraftwerk-samplinger og Brian Eno-esque lydbilleder.
Musiknørder vil fange referencer til flere års forbrug, men Murphy er netop også en supernørd og skammer sig på ingen måde over det. LCD Soundsystem er hans personlige, rytmisk dunkende, laboratorium, hvor der arbejdes hen mod recepten på den ultimative sang.
»Jeg kan godt lide at citere«, har Murphy indrømmet. Ja tak, albummet burde sælges med et bibeltykt noteapparat, så ungerne kunne få en lektion i Onkel Murphys musikhistorie.
Men ligesom Beck gjorde det i 90’erne, så lykkes det her LCD Soundsystem at få noget dybt originalt ud af den entusiastiske citatleg. Murphy viser hele verden, at han er så meget mere end punkfunk, og hipster-favorit eller ej, så er han lige nu den mest legesyge, friske og nyskabende nørd i klassen.