Modey Lemon

Nu kommer der lige et godt råd, en lille læserservice om man vil: Glem alt om bandet Modey Lemon, men læg lige mærke til navnet. For når du om et par år nede hos din lokale pladepusher står og roder i kassen med glemte og aflagte sager og støder på en plade, der hedder ‘The Curious City’ med nogle, som kalder sig Modey Lemon og tænker “Hmm, det var måske sagen” så slår det dig pludselig, at du en gang for længe siden blev advaret mod at investere i en plade af et band med netop det navn. Du lægger cd’en fra dig og haster videre velvidende, at du har stirret spinatbeddet lige i øjnene, men jokkede udenom i sidste øjeblik.

Modey Lemon har nemlig lavet et album, ‘The Curious City’, hvorom det pæneste man kan sige er, at det er temmelig uinteressant. Trioen kan lidt garage, alternativ og hårdrock, der i deres hænder bikses sammen til et udtryk, som fremstår sært klodset og gumpetungt.

Jamen, kan bandet da ikke spille? Joh, men musikken bliver bare aldrig engagerende og vedkommende. Hvis de så bare kunne kompensere for manglende melodisk træfsikkerhed og sangskrivningstalent med buldrende overbevisning og energi, men ak nej, heller ikke her er der alverden at hente. Når Modey Lemon giver den gas virker det snarere tamt end medrivende. I front af lydbilledet udstilles gruppens problemer ubarmhjertigt af Phil Boyds vokal – den er som musikken blottet for power, charme og personlighed. Næ, nej, glem rolig alt om Modey Lemon.