- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
- Aftenens hovednavn efterlod salen i tårer: Vi var på ambitiøs endagsfestival i København
- Robert Smith stirrer sin egen dødelighed dybt i øjnene på The Cures første album i 16 år
Naut
Bag navnet Naut gemmer der sig et band med forsanger, sangskriver og guitarist Rasmus Olsen som et meget dominerende midtpunkt med sin bærende vokal, sine melodier og ikke mindst de halvskæve engelsksprogede tekster.
Ikke ofte præsenteres man for en så massiv omgang ørevenlig melodisk pop, som tilfældet er det her. Det lugter af Gangway og Herman’s Hermits. Det er så ualmindelig letfordøjeligt og imødekommende, at lytteren får sat de trivielle hverdagsbanaliteter på ‘Troldmanden fra Oz’-mode, og lader sig forføre til en flyvetur under en pophimmel farvelagt af de fineste bløde pastelfarvede penselstrøg.
Selvom der fortjent må være dømt radio-hit-basker for næsten halvdelen af ‘Traffic Island’s numre, mangler ‘Naut’ desværre modvægt til den ellers ganske friske og pænt originale tilgang til poppen. Noget med tyngde savnes. Kant om man vil. Med det musikalske overskud, som Naut vitterligt demonstrerer, burde en kynisk producer nok have bragt lidt mere alvor ind i feltet af småtossede vindlette solskinsmelodier. ‘Right Here With Me’ viser, hvad alvoren kan føre til. Gåsehudsfremkaldende enkelt og smukt.
Det er en kliché, når noget ikke helt ringer, men heller ikke er helt ringe, jeg ved det, men Naut er virkelig et frisk pust på den danske popscene, som det skal blive spændende at følge. Med en melodiføling som på niveau med Maradonas boldøje kan det kun gå godt.
Naut. 'Traffic Island'. Album. Sweet Silence.