Jenny Lewis and The Watson Twins

Det er ofte med angst og bæven, at man lader ørene gå i clinch med den genre, som L.A.-sangerinden Jenny Lewis nu solodebuterer i. Så bevægende, følsom og ægte country kan være, lige så fjollet kan det lyde, når den fine grænse mellem autenticitet og parodi bliver overtrådt. Jenny Lewis flirter heldigvis overbevisende med både country, folk og gospel og går kun enkelte gange den fjollede vej, når hun insisterer på valserytmer, banjospil og claves.

Sangerinden er ingen novice udi musikken. Som forsanger i det amerikanske indie-rockband Rilo Kiley har hun i flere år gjort sig bemærket. Så iørefaldende at vennen Bright Eyes har insisteret på at soloprojektet skulle udgives på hans pladeselskab Team Love.

Og de to musikere er tydeligvis mere end venskabeligt beslægtet – Bright Eyes optræder på pladens covernummer; genindspilningen af Traveling Wilbury’s poppede hit fra 1988 ‘Handle With Care’. En lidt morsom, men modig cadeau fra Lewis til forbillederne blandt countryfolket.

Udover denne kopi er der ikke meget cover over albummet ‘Rabbit Fur Coat’. Jenny Lewis går kun i ægte pels, og det er slet ikke meningsløst, at kollegaen Elvis Costello offentligt har bøjet sig i støvet over hendes talent som sangskriver og historiefortæller. Den bittersøde tone og det skæve humoristiske og feministiske tekstunivers gør Lewis til en værdig arvtager af kvindelige forgængere som Patzy Cline og Petula Clark. The Watson Twins, der på flere af albummets numre giver den som passioneret gospelkor, er også med til at gøre denne kvindelige countrydebut temmelig cool.