Alex

Alex går væk fra at synge på engelsk til fordel for tekster på dansk, der ikke ligger i den tunge ende af en litteraturkanon, men som går lige ind. Albummets titelnummer trasker lige i hælene på Nik og Jays ‘Tag Mig Tilbage’ og er en total romantisering af fortiden, hvor han lidt naivt ønsker sig tilbage til de dage, hvor der ikke var krig. Hvornår mon det var?

Sammenlignet med debutalbummet ‘Thirteen’, der i øvrigt er hans ynglings tal, er dette afdæmpet og eksperimenterer med flere musikalske kasketter ved at liste reggae ind mellem pop og soul balladerne.

Alex er afslappet i sin stil og signalerer ro og modenhed, lige med undtagelse af ‘Jeg Ser Dig’, der pumper feststemningen op sammen med rapperen Johnson. Det er nødvendigt for Alex at have Elisabeth, IdaAida og L.O.C med for at gøre albummet mere interessant og råt, for flere af numrene er samplet eller covernumre.

Dog er Alex’s version af Grethe og Jørgen Ingemanns ‘Dansevisen’ rigtig god, selvom han har taget de poetiske elementer ud og byttet om på rollefordelingen af hvem, der bliver forladt, så holder det. Alex synger medfølende, indlevende og man kan nemt se sig selv i hans sko. Men han kan sagtens lade sit personlige udtryk komme mere frem ved at skrue ned for covernumrene.