The Knife

Det svenske søskendepar Karin og Olof Dreijer er på mange måder et ubeskrevet blad i Dannevang. Og så alligevel ikke. Maskeret som The Knife snegløb de den indenlandske presse med albummet ‘Deep Cuts’ fra 2004 og en håndfuld vinylsingler, da de udenom anmelderfokus formåede at skabe sig en trofast fanskare af synthpoppers. Alle talte om dem, selvom ganske lidt blev skrevet. Ikke mindst var deres hitsingler en stensikker affyringsrampe for enhver fest.

‘Silent Shout’ er det tredje album og ligesom landsmændene The Tough Alliance er synthesizeræstetikken total: Ethvert anløb til rockklicheer er lagt på loftet og erstattet af drømmende elektriske bølger fra MIDI-keyboards.

På første skæring, ‘Silent Shout’, sættes tonen an med undereksponerede synkronstemmer og slørede tekster. Ganske anderledes end Karin Dreijers fraseringsoverdrev fra debuten. Rytmeboksens mavepumpere fortsætter på ‘Neverland’, en messende midnatsklagesang, og glider over i en helstøbt malstrøm af forførende numre, der tyder på, at duoen mestendels sover om dagen og vågner om natten.

The Knife er nemlig beviset på, at god pop stadig skrives i mol – helst med stjernehimlen som lærred. Med inspiration fra italo-disco, techno og nu wave er kredsløbenes lydbibliotek holdt spillevende, og tilført en mængde studietrolddom er resultatet på ‘Silent Shout’ en åbenbaring. Titlen, den er vistnok en ydmyg underdrivelse.

Læs interview med The Knife i det nye nummer af Soundvenue Magazine, på gaden 22. februar.