Matmos

Der er noget helt uhyggeligt nørdet ved at lave en musikalsk hyldest til Ludwig Wittgenstein – vi snakker om en mand, der beskæftigede sig med noget så umusikalsk som sprogfilosofi. Men jeg er heller ikke et øjeblik i tvivl om, at San Francisco-duoen Matmos er, hvad den brede befolkning ville betegne som nørder, lydnørder vel at mærke. På ‘The Rose has Teeth in the Mouth of the Beast’ får man gennem en række af musikalske portrætter et ret fascinerende indblik i, hvordan musik også kan lyde, og ikke mindst skabes.

Matmos har udvalgt en række af deres excentriske helte og idoler, der udover Wittgenstein bl.a. omfatter feministen Valerie Solanas, forfatteren og beat-legenden William S. Burroughs, The Germs-frontmanden Darby Crash og Kong Ludvig den II af Bayern, og de forsøger på pladen at skabe ekspressiv, konceptuel musik ud fra biografiske detaljer og scener fra deres liv. Udgangspunktet er en form for opdateret musique concrete, hvor fundne lyde og samplinger af højst bizarre ‘instrumenter’ danner udgangspunkt for kompositionerne. På nummeret til feministen Valerie Solanas bliver der spillet på luftmanipuleret ko-vagina og livmoder, mens Matmos på et andet nummer sampler lyden af snegle, der bryder en laserstråle over en theremin (og derved ændrer tonehøjden, efterhånden som de bevæger sig).

Dette lyder selvfølgelig fuldstændigt bizart og lettere åndssvagt, men pointen er, at Matmos med en ustyrlig kreativitet formår at bygge (mere eller mindre) inspireret elektronisk orienteret musik op om deres konkrete udgangspunkter. ‘Steams and Sequins for Larry Levan’ er en lidt sær og legende, men stadig ultrasvedig disco-house variant, ‘Snails and Lasers for Patricia Highsmith’ giver med dets dystre bigband-klange associationer til Tortoise eller en John Barry i febervildelse, og ‘Public Sex for Boyd McDonald’ lyder nærmest som en blanding af Beastie Boys’ ‘The In Sound from Way Out’ og fransk filterhouse. Andre steder byder Matmos bl.a. på elektronisk surf-rock, filmisk electronica og forskellige grader af støj. Det er spraglende, til tider meget køligt og abstrakt, til tider for konkret og banalt, men i sidste ende også ekstremt fascinerende og dybt originalt.

Matmos. 'The Rose has Teeth in the Mouth of the Beast'. Album. Matador/Playground.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af