Bill Wells & Maher Shalal Hash Baz

Det ville være synd at sige, at alle kombinationer efterhånden er foretaget i indie-verdenen. Tag nu f.eks. denne plade, der tæller det japanske bandkollektiv Maher Shalal Hash Baz, et avantgarde big band, der har eksisteret siden 1989 og bedst kan sammenlignes med en asiatisk udgave af Devendra Banhart og venner. Nu er de gået sammen med den skotske jazz-guru Bill Wells (eller er det omvendt), og resultatet er en pudsig mikstur af en både skramlende og vuggende omgang folk-jazz.

Fornemt er det at høre, hvordan begge parter giver plads til hinanden i noget, der til tider lyder som en improviseret legestue. Undertegnede kommer lidt i samme humør, som første gang jeg hørte Bjørks islandsk-sprogede børneviser på pladen ‘Gling-Glo’. Man ved ikke helt, om man skal le eller græde, lade sig betage ellers blive frastødt. Blæserne lyder det ene øjeblik som noget fra sommerens lokale havnefester, og det næste som et boheme-orkester på syre i Eventyrland.

‘Osaka Bridge’ er trods dens kryptiske bagmænd, ikke en synderlig tung plade. Selvom den nok mest henvender sig til et publikum, der trives med udfordringer, er den ikke utilgængelig, og lur mig om ikke ensemblet kunne levere underholdning på højt plan på den forestående jazzfestival i købstaden. Her bydes der langtfra på hitmelodier, men derimod en aparte stemning, hvorunder der gemmer der sig noget ganske rart.