- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
- De fem største scoops blandt de første Roskilde Festival-annonceringer
Songs Of Green Pheasant
Alle syv skæringer på Duncan Sumpner’s andet udspil under synonymet Songs Of Green Pheasant fortæller episoder og oplevelser, der har funder sted i den 30-årige singer/songwriter og skolelærers liv. Ikke nødvendigvis særlig spændende oplevelser, ofte bare en følelse, som for eksempel den følelse man kan have efter at have læst en avisartikel om en teenage-morder.
Musikalsk bevæger pladen sig rundt i et indadvendt og afdæmpet univers. Sumpner har lempet lidt på den mere folkede lyd, der prægede debuten fra 2005. Stærkest står cover-udgaven af Beatles-nummeret ‘Dear Prudence’, der emmer af melankoli og uforløste følelser, nummeret ‘Brody Jacket’, der er skrevet ud fra følelsen af at tage afsked med noget, der lægger ens hjerte nær og ‘Wintered’, der fortæller historien om misforholdet mellem de uskyldige drømme, vi gør os som unge, og den realitet vi må leve med som voksne mennesker.
Men som helhed er pladen temmelig monoton. Det er svært som lytter ikke at tage sig i at gabe uforbeholdet meget engang i mellem, på trods af at pladen faktisk kun vare godt 35 minutter. Man savner noget grimhed, noget der stikker ud eller bare en overraskelse i ny og næ. Sumpner burde overveje om ikke det folkede udtryk fra den første plade, trods alt klæder hans små fortællinger lidt bedre.
Songs Of Green Pheasant. 'Aerial Days'. Album. Fat Cat/VME.