Captain Murphy

Rock med rødder i 60’erne og 70’erne har de senste år fået en renæssance på det store musikalske verdenskort. Australske Wolfmother høster store triumfer med deres Led Zeppelin-inspirerede rock og på de hjemlige breddegrader har Baby Woodrose høstet megen succes.

I Sverige er tendensen den samme, og broderlandet har en lang tradition for stærke rock’n’roll bands, og pladeaktuelle Captain Murphy er bestemt med i den stærke liga. Sonny Boy Gustafsson træder frem med sin stærke vokal, der mestrer pladens uptempo rocknumre såvel som de bløde ballader, som bandet også viser sig leveringsdygtige i. Bedst er han og bandet dog i de numre, hvor enkeltheden er fremherskende som ‘Lost Little Chrissy’, hvor en fuzzet bass åbner ballet for at blive overtaget af et simpelt og stenet guitar-riff, der giver fin plads til Gustafssons melodiske vokal.

Så langt så godt for Captain Murphy, for disse virkemidler er ikke ligefrem nogen ny opfindelse, og de går igen på størstedelen af pladen. Men den helt store aha-oplevelse kommer, når noget så u-rock’n’roll som saxofon og diverse andre blæsere pludselig bryder ind i rock-klicheerne og tager lytteren med på helt nye eventyr. Det kan enten ende med at falde tungt til jorden eller blive til små genialiteter, men heldigvis bliver resultatet det sidste, og det vinder albummet en del på, da ikke alle sange kan holde samme niveau på en ellers ganske vellykket rock’n’roll-plade.