Dave Matthews – En lang og lykkelig udånding

Næsten 11 år skulle der gå, før Dave Matthews igen stod på dansk jord. Siden forsangeren og guitaristen gæstede Roskilde Festivalen i 1996 i front for Dave Matthews Band, har fans måtte sukke langt og endnu længere for at se den sydafrikanske sanger og det millionsælgende, amerikanske band igen.

Det er ikke mindst lange turnéer og koncerter, der har gjort bandet til et tilløbsstykke af de helt store. For det er live, bandet gør sig bedst. Nu kom han så endelig. Dave Matthews. Og det var gensynsglæde som af en anden verden. Alligevel skulle der gå lidt over to timer, før den 40-årige sanger reelt stod alene på scenen i det første ekstra nummer af mange, ‘Some Devil’. Som så ofte før ved Matthews’ akustiske solo-koncerter var han nemlig flankeret af sin musikalske impresario Tim Reynolds.

Som en sand tryllemester, med en blanding af rullende riffs, picking, flamengo og rislende lydtæpper løftede Reynolds på fænomenal vis med sin guitar og effekter i forvejen storartede sange som ‘Lie in Our Graves’, ‘Satellite’ og ‘Jimi Thing’ og overtog også på Matthews’ opfordring scenen alene hele to gange. Det akustiske samarbejde mellem Matthews og Reynolds slår gnister, som det også er blevet foreviget på live-pladen ‘Live at Luther College’.

Den nøgne akustiske fremtoning live forvandler det til tider noget overproducerede DMB-materiale til en krystalklar og bund solid kerne af tidsløs karakter. Med Matthews karakterfulde røst på toppen af det hele, står ældre som nyere sange stolt og glimter enkeltvis, for det er sådan de er skrevet. Et kvarter for hvert år publikum har ventet, gav de to musikere os på deres sidste koncert på denne miniturné, som blev en 11 kvarters lang og lykkelig udånding, der vil stille sjælens sult for mere fra den front længe.