Good Charlotte

Good Charlotte er blevet et af tidens allerstørste bands inden for emo-rocken takket være deres fænomenal evne til at skrive fængende omkvæd, der er i stand til at finde øret hos en hel masse mennesker ved første lyt.

På bandets fjerde udspil er denne evne ikke sat over styr, nærmere tværtimod. Med enkelte undtagelser går hvert eneste omkvæd direkte i indre hjernerotation, og selvom mange sangskrivere ville give deres højre arm for denne evne, bliver det samtidigt også til Good Charlottes svage punkt, for generelt er alle sange bygget op om samme skabelon og bruger de samme virkemidler.

Derfor bliver et ellers forfriskende og melodisk album lidt for hurtigt til et album med udmærkede sange, som man bare ikke rigtigt gider høre længere, da formlen ‘intro-vers-vers-omkvæd-etc’ i hver eneste sang hurtigt skriger på variation. Størst hitpotentiale har ‘Keep Your Hands Off My Girl’, ‘Misery’ og ‘The River’, der da også har nogle elementer af ‘nytænkning’, der giver sangene ekstra oxygen efter mange gennemlytninger.

I sammenligning med bandets tidligere eskapader er tonen blevet lidt mere alvorlig, men banaliteterne er alligevel fremherskende på tekstsiden, uden at det af den grund gør helhedsindtrykket dårligere. Maddens tekster går nemlig godt i spænd med den lidt letbenede pop-punkrock, som bandet spiller.

Albummet er en lille videreudvikling af bandets udtryk, men hvis de fem bandmedlemmer ville bruge deres åbenlyse musikalitet til at smide tøjlerne på næste udspil, kunne det godt gå hen og blive ganske spændende.