Joanna Newsom – en engel kom forbi

Det blev en nærmest barok oplevelse, da Joanna Newsom i går aftes sluttede sin koncert af på Vega med et ekstranummer fra sin nye ep ‘Joanna Newsom & the Ys Street Band’. Midt på scenen bag den store guldharpe sad den unge skønmø sammen med sit tremandsensemble og spillede forunderlige toner, der mestendels var inspireret af renæssancemusik og folkeeventyr. I ny og næ udstødte den smukke Newsom et højt hvin for ligesom at understøtte tidsperiodens musikalske udtryk og sin egen kunstneriske formåen, alt i mens publikum tryllebundet sad musestille og lyttede.

Se det er en af de sjældnere koncertoplevelser og vidner om, at når en ung kvinde kan få hundredvis af storbysmarte unge til at lytte andægtigt til renæssance-lignende harpespil og hvin, ja så er man en kunstnerisk ener med både stort entertainment-format og tilpas mange talenter.

Efter miss Newsoms seneste album ‘Y’s’ så dagens lys i slutningen af 2006 har lovprisningerne af hendes talent både blandt danske og udenlandske anmeldere grænset til nærmest massehysteri, og man kunne på forhånd have sine bange anelser om aftenens forløb eftersom det virkede usandsynligt, at hun ville medbringe samme antal strygere, som der huserer på albummet. Kun en enkelt violin fandt da også vej til scenen, men denne udgjorde det for et helt orkester.

Koncerten på Vega vidnede da heldigvis om, at hvad hun formår i et studie nærmest bliver overgået i kvalitet og styrke foran et publikum, selvom arrangementerne blev nedtonet. At det er bjergtagende at observere hendes fingre løbe i hurtige bevægelser over harpens strenge alt i mens hun med sin særegne pigede stemme synger til både englene og publikum er i sig selv indlysende. Men at hun yderligere besidder et unikt talent i forhold til at være uhyre nærværende overfor sit publikum er de færreste musikere forundt.