Sunrise Avenue

Hjemlandet elsker dem. Og sådan bør det egentlig også blive. For selv om finske Sunrise Avenue kan tage både hæderspriser og skyhøje hitlisteplaceringer med sig fra de tusinde søers land i jagten på et udenlandsk gennembrud, er det et forbløffende ringe album – ‘On the Way to Wonderland’, som debuten paradoksalt nok hedder – der har generet så stor ståhej hos vores finske naboer.

Her er tale om en snorlige, amerikansk-funderet rockmusik, som får Nickelback til at lyde avantgarde og resten af tiden gemmer på en rund hånd af klichéfyldte og aldeles lunkne melodier bag det mildest talt highway-døsige lydtapet. Fred være med, at frontmand Samu Haber synger med tyk, tyk finsk accent. Det har egentlig sin charme, men når tekstbrokkerne, der ryger ud over hans læber, indeholder linjer som »Stuck in my room so lonely / All the fun seems far away / Does anybody hear me scream«, er spørgsmålet ikke så, om han bare burde at synge på modersmålet i stedet?

Sunrise Avenue mangler i alarmerende grad personlighed, og det kan hele 14 sange ikke dække over, selv om tracklisten dermed visuelt tager sig gavmild ud. Kun singleudspillet ‘Fairytale Gone Bad’ formår tilnærmelsesvis at stå mål med den finske hype takket være en mildt betagende melodi spundet omkring et par bidende guitarfigurer, men så snører ørerne ellers også til. For mange samlebåndssværtede rockklange. For mange blodfattige ørehænger. Og alt, alt for lidt musikalsk karakter. Nej, så hellere et dobbeltalbum med Lordi. Sorry Suomi.