The Cribs

All right, måske kom The Cribs engang til at vælte The Strokes’ nodestativ i ren iver for at lure et par tricks af. Og nok er de tre brødre Ross, Ryan og Gary Jarman på især et enkelt nummer (‘My Life Flashed Before My Eyes’) lovlig tæt på Julian Casablancas fraseringer og newyorkernes musikalske udtryk, men ellers er englændernes fusion af punk, garage og regulær indierock, der oftest flintrer rundt på en seng af rustne, men sylespidse guitarer, langt mere end et ‘The Strokes Jam’ med britisk accent.

Ikke mindst er der en fin spændvidde på albummet, der er produceret af Franz Ferdinand-frontmanden Alex Kapranos. Singlen ‘Men’s Needs’ er så sindsvagt iørefaldende, at man ved anden gennemlytning vil sværge på, at man da har hørt den sang mindst et dusin gange før. Det samme gør sig i knap så høj grad gældende for ‘Women’s Needs’ og ‘Girls Like Mystery’, men melodierne fremstår stadig lysende klare som ivrige guitartemaer.

‘Be Safe’ med Sonic Youths Lee Ranaldo på gæstevokal er en tung, ildevarslende sag på lyd- og tekstsiden, men tilføjes en næsten episk og heroisk opløftende atmosfære som den skrider frem og det sparsomme omkvæd gentages igen og igen. Og så sætter ‘Shoot the Poets’ med sit eftertænksomme og afdæmpede temperament et fint punktum for en plade, der er mere nuanceret, end man lige tror.