The Good, The Bad & The Queen – dronningen spillede for kronprinsen

Søndag aften gik The Good, The Bad & The Queen på scenen i Operaen og spillede deres sandsynligvis sidste koncert nogensinde. Det forklarede Damon Albarn i hvert fald, men mente, at søndag var en god dag at slutte. Men bandet virkede nu en anelse søndagsstenede, snarere end det var en tour-afsluttende tændthed, der herskede.

Koncerten blev indledt af en kort instrumental intro af fire kvindelige strygere, som skabte en stemningsfuld og atmosfærisk bund under flere numre hele vejen igennem. Derefter satte Albarn sig til tangenterne og leverede en smuk, mørk og afdæmpet version af ‘History Song’. Sangeren præsenterede showet igennem både smuk sang, medrivende klavertoner ved tangenterne og udsyrede melodier, og beviste, at han stadig er et spændende bekendtskab.

Den karismatiske ex-The Clash guitarist Paul Simonon brændte dog særligt igennem, når han med hatten på skrå og en smøg i flaben bevægede sig let hoppende rundt på scenen. Bassen bar han cool, mens remmen hang ned om ryggen, og hans dubbede, tunge og sprælske rytmer var med til at give mere liv og energi til projektet.

Elegant og professionelt spillede de sig igennem samtlige numre på pladen – i samme rækkefølge – og først under de sidste afsluttende numre blev der plads til mere befriende instrumental improvisation. Ærgerligt nok var helhedsindtrykket en smule indadvendt og planlagt til mindste detalje, og selvom stemningen enkelte gange nærmede sig det virkelig intense og melankolske, var det alligevel svært rigtigt at lade sig opsluge i universet, også selv om det umiddelbart fungerede godt at opleve en koncentreret rockkoncert i Operaen.