Iron & Wine

Har man beskæftiget sig bare overfladisk med knopskydningerne inden for amerikansk folk i det nye årtusinde, ringer navnet Sam Beam stensikkert en klokke eller to. Under aliaset Iron & Wine har den langskæggede sangskriver nemlig siden 2002 trakteret kræsne øregange med sine følsomme, folkemusikalske frembringelser.

Hvor hypede navne som Devendra Banhart, Animal Collective og Joanna Newsom dyrker mere radikale nyfortolkninger af de musikalske overleveringer, har Iron & Wine alle dage været et mere traditionelt projekt centreret omkring simple, søgende melodier og Beams sårbare røst.

På enmandsbandets tredje studiealbum har merskumspiben imidlertid fået en anden lyd. For hvor sangene på 2002-debuten ‘The Creek Drank the Cradle’ og ‘Our Endless Numbered Days’ fra 2004 var spartansk arrangerede, er der anderledes gang i løjerne på de seneste tilføjelser til sangkataloget.

Albummet er indspillet i selskab med Joey Burns og Paul Niehaus fra Calexico og jazzmusikerne Matt Lux og Rob Burger, og maskinparken rummer udover de obligatoriske, akustiske guitarer både bas, trommer, percussion, orgel og elektroniske fiksfakserier. Resultatet er et homogent sammensurium af folk, singer/songwriter og blød boogie-rock, der mest af alt lyder som Nick Drake og The Band jammende sammen på en solbleget sommerdag – med førstesinglen, ‘Boy With a Coin’, og ‘House by the Sea’ som de mest iørefaldende pletskud. Knap så intimt dragende som forgængerne men til gengæld velsignet og venligsindet selskab til de kommende mørke aftener.