Gogol Bordello – global oktan 98 til ørerne
Mere end almindelig søstærk skal man nok have været for at have bevæget sig ud på Store Vegas gyngende brædder denne aften. For bølgerne går højt, når så mange folk hopper på en gang. Gogol Bordellos balstyriske roma-punk sniger globaliserede danselopper ned i trusserne på selv den mest indædte monokulturtilhænger.
Frontmanden Eugene Hütz er et østeuropæisk facit til gadekrydsligningen ‘bland lige dele Joe Strummer, Iggy Pop og en sjov accent’. De folk, han omgiver sig med, er ligeledes et miskmask af forskellige omvandrende antiteser til stereotypi. En vanvittig violinfræsende olding iklædt en slidt Slayer-t-shirt. Et stort brød af en sort funkbassist. En harmonika som lead-instrument istedet for en guitar. Mageløst!
Og som domptør for sine to kor/percussionist/hype-tøser førte Hütz sig frem med vanlig sikkerhed. Man skal ikke tage fejl af professionalismen bag hans tommetykke karisma. Men det er ligegodt hundesvært at holde paraderne oppe og masken stram, når bandet leverer så vidunderligt dekonstruerede og spraglede udgaver af ellers rigeligt sikre hits som ‘Harem in Tuscany’, ‘Wonderlust King’ og selvfølgelig ‘Start Wearing Purple’, som selv de mest intellektuelt udfordrede efterhånden kan vræle med på.
Bandet rundede på traditionel vis aftenen af med den romani-sprogede og klimaks-maksimerende storbyslagsang ‘Baro Foro’. Og hvor man konstant frygtede, at bandet ville takke af, koblede de blot partymotoren ud momentant for at geare endnu højere op. Taxameteret stoppede ved små to timer, og størsteparten af de fremmødte kroppe løb tydeligvis tør for brændstof, før deres respektive hjerner gjorde.