»Vi var nørder, før vi mødtes. Dengang spillede vi computer hele tiden. Ingen venner. Ingen piger. Ingen stil«. Siden er der sket meget for den parisiske superduo Justice.
Det kan ikke være mere usexet. I hedonistisk forstand, forstås. 25-årige Xavier de Rosnay indrømmer, at den seneste bog, der har gjort indtryk på ham, er biblen. Salmevers og Det Nye Testamente er ikke, hvad man forventer af de eneste dj’s på klubscenen, der kan få club kids til at crowdsurfe, som var de til Slayer-koncert. Men historien siger jo, at vand blev til vin og vin til blod, så hvorfor ikke.
Imens flakker hans tre år ældre kompagnon, Gaspard Augé, rundt på et københavnsk hotelværelse med fjernsynet skruet helt op for en hjemlig kanal. Han slukker. Sætter sig på sengen og smalltalker, indtil Xavier anbringer sig ved siden af og asker sin tændte cigaret på gulvet. Det er normal pli på en bar i Paris. De føler sig hjemme. De har efterhånden også spillet en del gange i Danmark. Først som opvarmning for Soulwax, hvor der blev kastet flasker efter dem, så Vega Natklub og nattevagten på sidste års Roskilde Festival.
At skrive om ‘The Justice Look’, er som at beskrive to fyre i t-shirt og jeans. Bare se musikvideoen til singlehittet ‘D.A.N.C.E.’, der en hyldest til Michael Jackson inklusiv børnekor, og med tre minutters vekslende grafiske t-shirt-prints. Ifølge Xavier »tænker vi ikke over, hvad vi har på«. I dagens anledning har de endda tænkt samme tanke og skiftet t-shirten ud med en opknappet sort skjorte, læderjakke, nittebælte og vakuumpakkede jeans for mindst mulig silhuet.
»Vi har ikke andet med«, siger de samstemmende og peger foran sig. På gulvet har de smidt hver sin skuldertaske med nok plads til en tandbørste, et par underbukser, en skifteskjorte og en cd-mappe. Mere skal der ikke til at være omrejsende klubstjerner. Og de har allerede været på stop i Irland aftenen før.
»Vi var nørder«
Jeg viser dem et billede af deres boss Pedro Winter aka. Busy P, der tidligere var Daft Punks manager og nu styrer hipster-pladeselskabet Ed Banger Records. »Han har jo ingen stil!«, griner Xavier og Gaspard straks. Busy P er fanget i et snapshot med kasketten på sned, t-shirt med neon-print, highschool-jakke, langt uvasket hår og et overskæg der har lagt sig til hvile på en trutmund.
Han ligner et barn, der ikke er afhentet i børnehaven. Er det, hvad Ed Banger har at tilbyde verden?
»Det er hans trademark. Vi har altid drillet ham med hans tøj, men han ændrer sig ikke. Og nu går alle i samme stil som ham. Også dengang han fandt på at tage en truckerkasket på, så man det sprede sig. Han var jo et klokkeklart ‘do’ i Vice Magazine. Han er trendsætter«, fortæller Xavier og ler ironisk: »Hvilket er ret sørgeligt«.
Det var Busy P, der først udgav deres remix af Simians ‘We Are You Friends’ på Ed Banger, og det endte med at hærge fra lysthus til lysthus på klubscenen årene frem. Remixet lå færdigt, kun en måned efter de mødte hinanden i 2003. Dengang arbejde de med grafisk design og havde ikke rørt elektronisk musik.
»Vi var nørder, før vi mødtes«, fortæller Xavier og lader Gaspard tale videre. »Dengang spillede vi computer hele tiden. Ingen venner. Ingen piger. Ingen stil«.
Hvad var jeres stil før Justice?
»Det var først, da jeg flyttede til Paris, at min stil ændrede sig til rock’n’roll. Jeg gik skørt klædt og så trashy ud«, fortsætter Gaspard opgivende. Han voksede op i den rolige Paris-forstad Vincennes. Xavier i Seine-et-Marne, der med hans egne ord var »i den mørke ghetto«.
Xavier: »Jeg havde plakater med Dolph Lundgren og Rocky derhjemme«.
Gaspard: »Mine var med Guns N’ Roses. Jeg hørte ikke deres plader, men plakaterne var seje«.
Hvordan er det at komme hjem til mor og se teenageværelset?
Gaspard: »Det er meget deprimerende. Alt står urørt. Som regel brænder jeg nogle gamle billeder fra dengang, jeg havde dreadlocks og hørte rapmetal«, siger han med blikket tungt i gulvet.
Xavier: »Jeg plejer altid se fotoalbummet og tage billeder med hjem. Men det er kun pæne billeder. Jeg gik jo aldrig til de hemmelige undergrundsfester«.
I dag har duoen dog darlingstatus i modeverdenen, hvilket står i kontrast til deres rette element bag dj-pulten, når de svirper elektronisk rock’n’rave, så sveden siver fra armhulerne og tøjet helst flås af overkroppen og bruges som bomuldsskralde. Albummet ‘(Cross)’ er totalteater i bibelske referencer med et dusin dansediscipliner, som var det de tolv disciple ved højbordet. Live er Xavier og Gaspard de to røvere Dysmas og Gestas på Golgata med et lysende, liturgisk kors mellem sig i færd med at slippe den hellige klubånd til vejrs. Og det er dét, pilgrimmene valfarter til. Altid for fulde huse.
Artiklen har tidligere været bragt i Soundvenue Fashion Issue #02.