Moto Boy
Måske han skulle skifte navn til Modig Boy? Svenske Oskar Humlebo vover nemlig skindet på denne debut, hvor hans vokal er i centrum, ofte kun ledsaget af elguitar eller spartanske trommer. Produktionen er lavet med masser af ekko, og sangene er som pompøse luftkasteller sunget i falset, der indtrængende smides som kys fra sangerens malede læber.
Der er en lang tradition for skabagtig, androgyn pop i Sverige, og de direkte forløbere for Moto Boy hedder Di Leva, Jay Jay Johansson og The Ark. Humlebo er en teknisk stærk sanger, men uheldigvis bliver det nærmest brugt til karaoke. ‘Young Love’ lyder ikke inspireret af Rufus Wainwright – den lyder som et forsøg på at skrive en Rufus Wainwright-sang. Overmodigt låner han store dele af Fleetwod Macs ‘Landslide’ på ‘Beat Heart’, og gør sangens sensible forsøg på at forklare det uundgåelige brud i en træt kærlighedsrelation til en narcissistisk trivialitet. Andre steder er det The Cure, der spøger i manegen.
Det er kun på ‘Ride My Wild Hart’, at Moto Boy for alvor lykkes, takket være en himmelsk mindeværdig melodi. Resten af albummet kører på uden selvironisk distance i en anstrengt jagt på drømme, der lige nu synes uden for rækkevidde.