The Roots

Jordens tilstand, økonomisk ulighed og politiets behandling af sorte som kriminelle er nogle af emnerne, The Roots tager op på deres ottende studiealbum. Gruppen er stadig lige så samfundsbevidste, som da den startede for snart 20 år siden og har efterhånden fået vendt og drejet emnerne på nu 142 udgivne sange, som de tæller fortløbende fra album til album.

Deres udgangspunkt i sin tid var jazz-rappen, som eftertænksomme A Tribe Called Quest leverede den, men hen ad vejen begyndte de også at eksperimentere mere med produktionen. På det nye album er de på sin vis vendt tilbage til klassisk rap med fokus på ?uestloves opfindsomme, tunge beats og Black Thoughts evigt letflydende rim. Det bliver så flere gange suppleret med en brummende bas, der bølger og svinger som et morsesignal om hjælp.

Det skaber et mørkt og lidt klaustrofobisk album, hvor kun sjælfulde omkvæd og sparsomme samples peger mod nødudgangen. Derfor virker det også paradoksalt, at albummet slutter med det stensikre sommerhit ‘Birthday Girl’, der med et afslappet, fremaddrivende guitarriff lyser albummet op til sidst. Men man skal ikke lade sig narre, fordi sangen handler i virkeligheden om en fyr, som bliver fascineret af en sød pige, der viser sig at være lidt yngre end lovligt er.

Selv i lyset er der mørke, og få beskriver denne skyggeside så rammende som The Roots.