Alanis Morissette

Canadiskfødte Alanis Morissette er faktisk stadig verdens bedst sælgende kvindelige rockartist. Det vil måske komme bag på nogle stykker, og der er da heller ingen tvivl om, at hun først og fremmest kan takke sit fuldendte og historisk godt sælgende gennembrudsalbum ‘Jagged Little Pill’ (1995) for denne status. Med andre ord: Alanis Morissette er ikke, hvad hun har været.

Heller ikke på dette syvende album, ‘Flavours of Entaglement’, der især skiller sig ud af to årsager: For det første er her flere dybe, sprøde beats og en udpræget computeriseret lyd og mindre af den mere klassiske poprock-lyd baseret på især piano og guitar, Morissette især i 90’erne udmærkede sig ved. For det andet er teksterne for en stor dels vedkommende mindre personlige og fokuserer i højere grad på globalisering, politik og samfundsforhold, hvilket bestemt trækker op.

For det er egentlig ret befriende at slippe for en del af det navlebeskuende ungpige-dagbogs-personfnidder, hun havde en tendens til at overdrive tidligere; selv om der var ikke så lidt af det på det fremragende og undervurderede 1998-udspil ‘Supposed Former Infatuation Junkie’ – og selv om det langt fra er elimineret. Det er i højere grad musikalsk, det halter lidt på dette album. Morissettes altid nærværende og nervefyldte stemme fungerer kun med mellemrum sammen med de hyppige passager af triste, halvsløve beats og uinspirerede melodilinjer, albummet er fuld af.