Pivot

2008 har indtil videre været et særdeles godt musikår for Australien. Både Cut Copy og The Presets har overrasket positivt med herlige opfølgere, og nu er turen så kommet til Sydney-bandet Pivot. Med en pladekontrakt på hele 16 album med det feterede Warp-selskab er opmærksomheden omkring bandet næsten eksploderet. Og så skader det ikke på omtalen, når selveste Sigur Rós har håndplukket trioen til opvarmningstjanser i år.

Og der er bestemt noget om hypen. Bandet befinder sig i et eksperimenterende krydsfelt mellem instrumental postrock og knitrende electronica, og nogle gange fremstår de som Prefuse 73’s lillebror – bare uden hiphoppen. Andre gange lyder de som Battles’ storebror – bare uden speed i blodet.

Selvom albummet indeholder sangtitlen ‘Sing, You Singers’, er det udelukkende en instrumentel plade, der vækker stærke indre billeder. Hos mig er dét billede gentagne gange en tegneserie-ubåd, hvilket jeg først troede skyldtes radar-lydene og de Jean Michel Jarre-agtige hvalsyngende synthflader. Men senere opdagede jeg, at det er fordi Pivots musik – især på sangen ‘Epsilon’ – minder overraskende meget om Tintin-temaet.

Til tider er Pivot dog lidt for avantgarde, undlader at udfolde melodierne og kunne i mine ører sagtens bruge en underspillet vokal. Heldigvis redder titelnummeret og ‘In the Blood’ albummet fra at være alt for vandtrædende. Og er man i humøret, hvor ord bare føles overflødige – på grund af kærestesorger, tømmermænd eller bare eftertænksomhed – lever ‘O Soundtrack My Heart’ op til navnet, leverer et fint ordløst soundtrack og fortsætter den flotte musikstime fra down under.